Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
8. Fermat’s taltheoretiske Sætninger. 223 æ = u2, y = v2, u2 + o2 = p2, a2 — u2 = q2. Af de to sidste Ligninger faas 2 r2 =/)2 — q2 = (p — q) [p + q). p q og p q blive begge lige Tal, da ifølge For- udsætningerne p2 og q2 ere ulige, men de kunne ikke have andre fælles Faktorer end 2, da u2 og v2 ere ind- byrdes primiske. Af den fundne Ligning følger altsaa, at , [ 2 m2 I n2 p + q = \ 2 - p — q = o 2 > \n2 I 2 m2 hvor n er el lige Tal. Dernæst faas 9 I 9 / 9 9 p- + q- , 2V, . u~ = -—= (ni2y 4- ( — ) . o \ Z / De hele Tal m2 og blive altsaa Sider i en ny ret- 9- 9 77?/*" 7? “ vinklet Trekant med kvadratisk Areal - ,—. At Siderne 4 i denne nye Trekant ere mindre end i den oprindelige, kan ses deraf, at Kvadratet paa dens Hypotenuse u2 eller æ er Faktor i en af den givnes Katheter. Da nu en fortsat Aftagen af hele positive Tal er umulig, er den forsøgte Antagelse det ogsaa. At vor Udfyldning af Fermat's Bevis væsentlig kun bestaar i en Fremstilling i den nuværende Algebras Sprog af, hvad Fermat paa en tilstrækkelig tydelig Maade antyder, ledsaget af Begrundelse af, hvad han erklærer for let at bevise, vi] ses af følgende Gjengivelse af hans egne Ord, hvor vi blot til Forklaring indskyde de Ligninger, hvorved det samme udtrykkes med de foran brugte Betegnelser: «Hvis Trekantens Areal var et Kvadrat, vilde der