Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
Den endelige Analyse.
Kvadrattal. Fermat, som har oplyst Opgaven ved
exempelvis at angive Løsninger for bestemte Værdier
af a, forlanger eftervist, at den har uendelig marine
Løsninger. Brouncker og Wallis misforstod først Op-
gaven, som om x og y kun skulde være rationale, i
hvilket Tilfælde den er let, som Fermat bemærker, og
som vi have set (l.Del, S. 250). Senere fandt de nævnte
engelske Mathematikere en besværlig Opløsning, som
ved en Forvexling, hvori Euler senere gjorde sig skyldig,
er tillagt Pell. Dette er Anledningen til, at Opgaven
har faaet det ganske vildledende Navn den PELL’ske
Opgave. Dens Behandling vedblev iøvngt at beskjæflige
Mathematikerne som et Hovedproblem i Taltheorien.
Vi have paa det nysanførte Sled vist, hvorledes allerede
de indiske Mathematikere behandlede denne Opgave, og
vi have da tillige omtalt, at Lagrange gjenfandt deres
Løsning og i Modsætning til dem virkelig beviste, at
den fører til Maalet.
Fermat's øvrige Opdagelser paa Taltheoriens Om-
raade bleve først gjorte til Gjenstand for indgaaende
Undersøgelse af Euler og dannede Udgangspunktet for
dennes egne taltheoretiske Arbejder. Han benyttede det
lidet, som foreligger om Fermat’s egen Behandlings-
maade, saaledes hans delvis meddelte Bevis for Umulig
heden af at løse Ligningen xA 4- j/4 — i hele Tal;
men paa de fleste Steder maatte han udtænke nye Be-
viser. En lignende Indflydelse har Fermat’s Resultater
haft paa Lagrange’s taltheoretiske Arbejder. Den stræk-
ker sig ogsa-a til Legendre og Gauss, om end navnlig
den sidste bryder helt nye Baner. Trods de store
Fremskridt, som derved ere gjorte, kunne Talteore-
tikerne dog bestandig i Fermat’s mange Sætninger,
hvoraf endnu nogle ikke ere beviste, finde Impulser til
nye Undersøgelser. Naaede Fermat ikke at give en