Matematikkens Historie II

10 Historisk og biografisk Overblik. men denne ForstaaeJse lægge disse Mænd ogsaa for Dagen ved egne Arbejder, som knytte sig til Spørgsmaal, der ere rejste af de gamle. Dette gjælder navnlig om Maurolico, en Gejstlig, der iøvrigt ogsaa har udmærket sig som Historieskriver og som fysisk og meteorologisk Iagttager. Helt nye Ideer, som kun paa enkelte Punkter vare forberedte ved Tartaglia’s og ved Commanding’s Elev Guido Ubaldi’s (1545—1607) mekaniske Undersøgelser og ved Cardano’s og især Benedetti's (1530—1590) Imøde- gaaen af Aristoteliske Paastande, sattes i Bevægelse af Galileo Galilei (1564 — 1642), født i Pisa. Hans Fader var en anset Musikhistoriker, fra hvem han arvede Sands for denne Kunst. I sin Barndom gav han sig forøvrigt af med at konstruere selvopfundne Maskiner. Ved sin Fødebys Universitet, hvor Faderen ønskede, at han i Medicinen skulde have et Brødstudium, vendte han sig snart til B'ilosofi, Fysik, Mathematik og Astronomi. Under Studiet af de sidste Fag tog den nys nævnte Guido Ubaldi sig af ham. Tidlig kom han i levende Opposition til den daværende blinde Tilslutning ti] Ari- stoteles Lærdomme i Fysiken, idet han selv gjorde Iagttagelser, som stred mod disse. Han bemærkede saaledes Faldhastighedens Uafhængighed af Legemets Vægt. I en Alder af 19 Aar lagde han ved at se paa en Lysekrone i Domkirken, som tilfældig var sat i Svingninger, der efterhaanden aftoge, Mærke til, at disses Varighed var uafhængig af Udsvingets Størrelse. Disse og andre Forhold prøvede han yderligere ved selvstændig udtænkte Forsøg. Paa lignende Maade rokkedes i Astro- nomien hans Tillid til det kunstige ptolemæiske System. Modvægt mod de her nævnte Autoriteter søgte han der- imod i Studiet af Platon og Archimedes. Skjønt han under disse Omstændigheder snart slut-