Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 11 tede sig til det koppernikanske System, holdt han sig dog, da han i 1589 blev Professor i Pisa, i sine Fore- læsninger til det ptelomæiske, ja vedblev i det mindste foreløbig hermed, da han i 1592 kaldtes til en bedre Stilling ved Universitetet i Padova. Her havde han dog, under den mægtige Republik Venedigs Herredømme, en langt større videnskabelig Frihed end i sin af Geist- ligheden mere afhængige Hjemstavn. Han benyttede denne Frihed ikke blot til egne Studier over alle mulige under Fysik og Astronomi hørende Forhold, men ogsaa til at sætte sine Tanker herom i et vidt rækkende Omløb gjennem sine Elever samt ved Afhandlinger og Breve. Her begyndte saaledes hans Brevvexling med Kepler. Opfindelsen af Kikkerten gav ham Beviser for det kop- pernikanske System, nemlig Jupiters Maaner, vor egen Maanes Axeomdrejning, Venus’ Faser og Solens Pletter. Anset, som han nu var, udnævntes han 1610 til første Mathematiker i Pisa, men tog samtidig Ophold i Florents som Storhertugens Filosof. Foreløbig kom det heller ikke her til noget Brud med Bom; han optoges i det pavelige Akademi «Lincei-», og selv en Anklage for Inkvisitionen af Jesuiterne, der maaske paa ham vilde hævne deres egen Udjagelse af Padova, kunde han for sit personlige Vedkommende i Øjeblikket afværge. Dog blev Koppernikus’ De revolutionibus i . 1616 sat paa Listen over forbudte Bøger, og tillige blev der givet Galilei en hemmelig Advarsel. Denne hindrede ham ikke i at arbejde videre, og i 1632 udgav han sit Værk om de to Verdensanskuelser i Form af Dialoger, i hvilke Grundene for og mod det ptolemæiske og det kopperni- kanske System fremsættes Disse Grunde føre afgjort til den Konklusion, at det sidste er det rigtige; men denne Konklusion undgaar Galilei at udtale udtrykkelig ved blot at sige, at han vilde vise, at Italienerne nok forstøde