Matematikkens Historie II

250 Den endelige Analyse. kunde blive tilgængelig for andre end Folk som Kepler, behøvedes der altsaa en simplere og mere tidssvarende Fremstilling af denne Lære end den, som findes hos Apollonios. En saadan ydede Descartes’ Ven og Samtidige Mydorge. Ved hans Værk skulle vi dog ikke dvæle, da det, om end i overskueligere Form, væ- sentlig følger de ved Apollonios overleverede Veje. Helt nye og vidtrækkende Synsmaader skyldes derimod Desargues, som systematisk lagde Anvendelsen af Per- spektiv ti] Grund for geometriske Undersøgelser, der særlig fik Anvendelse paa Keglesnittene. For at faa den rigtige Baggrund for de ved Des- argues betegnede store Fremskridt bør vi dog ikke nøjes med her at have vist deres Nyhed ved at om- tale, hvor beskedne de tidligere Tilløb til særlig at be- handle Keglesnitslæren ad denne Vej vare; men vi maa ogsaa omvendt se hen til, hvor vidt den mere prak- tiske Perspektivlære, hvortil man hidti] havde anvendt Geometrien, men som Desargues nu omvendt lagde til Grund for omfattende geometriske Undersøgelser, allerede var naaet før ham, og hvor vel skikket den i den da foreliggende Udvikling var til saadan Anvendelse. Herom faar man en god Forestilling ved Güido Ubaldo’s store Værk Perspectives som udkom Aar 1600. I dette Værk, hvis Forhold til ældre Behandlinger af Perspek- tivlæren vi ikke her skulle undersøge, ere navnlig Reg- lerne for Afbildningen af en plan Figur — der sæd- vanlig tænkes vandret — paa en anden — sædvanlig lodret — Plan udviklede klart og bestemt, og der med- deles mange forskjellige Løsninger af Opgaver, i hvilke forskjellige Punkter og Linier antages givne. Til Grund for dem alle ligger den perspektiviske Fremstilling af de forskjellige Systemer af parallele Linier i den Plan, som skal afbildes, ved saadanne, som gaa gjennem