Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260 Den endelige Analyse.
Sprog har denne i Realiteten nøjagtige Gjengivelse
maattet være noget fri i Formen. Hvor godt Desargues
beherskede de her anvendte Principer, viser sig maaske
bedst derved, at han selv har givet en af Brændpunkts-
læren uafhængig Udtalelse af den almindelige og pro-
jektiviske Involutionssætning, som han benytter ved
Konstruktionen af Brøndpunkternes Projektioner, og at
han med Bistand af en Elev Pujos, som ogsaa har ydet
et andet lignende Bidrag til Bogen, har udarbejdet et
direkte Bevis for denne almindelige Sætning, der dog
aabenbart først er funden ved projektivisk Udvidelse.
Nogle Udvidelser af Polartheorien til Flader af
anden Orden og Undersøgelser vedrørende to Keglesnit
ere for lidt gjennemførte til at have bragt Resultater af
Betydning; men de vise, at Desargues havde Blik for
sine Betragtningsmaaders store Rækkevidde.
Desargues, der, som det vil erindres, var Arkitekt
og Ingeniør, har endnu udgivet flere Smaaskrifter, hvor
hans Theorier faa praktisk Anvendelse i Kunst og
Haandværk, nemlig paa Læren om Perspektiv, derunder
ogsaa en Begyndelse til rationel Behandling af Luft-
perspektivet, Stensnit, Solure o. s. v., og give den Praxis,
der udøvedes paa disse Omraader, et exakt Grundlag.
Tillige indeholde flere Skrifter af hans Discipel, Kobber-
stikkeren Bosse hans egen Erklæring om, at de ere
udarbejdede i Overensstemmelse med hans Methoder,
ligesom flere Ting hos Bosse umiddelbart skyldes
Desargues.
Fra hans Smaaskrifter skulle vi nævne tre rent
geometriske Sætninger, som ere føjede til Perspektiv-
læren, fordi de sætte i Stand til at udføre herhen hø-
rende Konstruktioner i en enkelt Plan. Dé vedkomme,
hvad man nu kalder perspektiviske (homologiske, kol-
li neare) plane Figure, det er saadanne, som svare til