Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
260 Den endelige Analyse. Sprog har denne i Realiteten nøjagtige Gjengivelse maattet være noget fri i Formen. Hvor godt Desargues beherskede de her anvendte Principer, viser sig maaske bedst derved, at han selv har givet en af Brændpunkts- læren uafhængig Udtalelse af den almindelige og pro- jektiviske Involutionssætning, som han benytter ved Konstruktionen af Brøndpunkternes Projektioner, og at han med Bistand af en Elev Pujos, som ogsaa har ydet et andet lignende Bidrag til Bogen, har udarbejdet et direkte Bevis for denne almindelige Sætning, der dog aabenbart først er funden ved projektivisk Udvidelse. Nogle Udvidelser af Polartheorien til Flader af anden Orden og Undersøgelser vedrørende to Keglesnit ere for lidt gjennemførte til at have bragt Resultater af Betydning; men de vise, at Desargues havde Blik for sine Betragtningsmaaders store Rækkevidde. Desargues, der, som det vil erindres, var Arkitekt og Ingeniør, har endnu udgivet flere Smaaskrifter, hvor hans Theorier faa praktisk Anvendelse i Kunst og Haandværk, nemlig paa Læren om Perspektiv, derunder ogsaa en Begyndelse til rationel Behandling af Luft- perspektivet, Stensnit, Solure o. s. v., og give den Praxis, der udøvedes paa disse Omraader, et exakt Grundlag. Tillige indeholde flere Skrifter af hans Discipel, Kobber- stikkeren Bosse hans egen Erklæring om, at de ere udarbejdede i Overensstemmelse med hans Methoder, ligesom flere Ting hos Bosse umiddelbart skyldes Desargues. Fra hans Smaaskrifter skulle vi nævne tre rent geometriske Sætninger, som ere føjede til Perspektiv- læren, fordi de sætte i Stand til at udføre herhen hø- rende Konstruktioner i en enkelt Plan. Dé vedkomme, hvad man nu kalder perspektiviske (homologiske, kol- li neare) plane Figure, det er saadanne, som svare til