Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
11. Fermat’s analytiske Geometri; Koordinater. 273 Bortskaffelse af Rodstørrelser af en Ligning. Det sker ved at give hver Rodstørrelse en ny Betegnelse og f. Ex. sætte zn/-------------------- Vaxr + bx1"-1 ... = t. Ved at opløfte denne Ligning til m’te Potens faas en ny rational Ligning samtidig med, at de ubekjendte er forøget med t. Elimination af de nye ubekjendte giver dernæst den søgte rationale Ligning i de oprindelige ubekjendte. Da Fermat’s analytisk-geometriske Arbejder ere ældre end det her nævnte, kan det ikke undre i det samme Tillæg at finde nogle Bemærkninger om, at en Ligning med en ubekjendt fuldkommen bestemmer en enkelt Størrelse, en Ligning med to ubekjendte et geometrisk Sted i Planen, en Ligning med tre ubekjendte en Flade i Rummet. Disse Bemærkninger pege iøvrigt tilbage paa den Maade, hvorpaa man allerede i Oldtiden faktisk behandlede saadanne Spørgsmaal som dem, man nu gjorde afhængige af Ligninger med to og tre ubekjendte. Den rent algebraiske Betydning af selve disse Ligninger, cg navnlig det uendelige Antal af Opløsninger af en saadan Ligning, var i den nyere Tid med stor Bestemt- hed fremdraget af Bachet (S. 208) og af Ghetaldi. I Indledningen ti] Isagoge har Fermat givet en bestemt Anvisning til Brug af Parallelkoordinater, særlig retvinklede, i Planen, idet han, som han siger, stiller en Lignings to ubekjendte under en given (som oftest ret) Vinkel mod hinanden og lader den enes Endepunkt [samt dens Retning] ligge fast. Han undersøger da den Kurve, der gjennemløbes af det andet Endepunkt af den af de to Koordinater dannede brudte Linie. Denne Fremstilling af en Kurve er i det væsentlige den samme som den, man anvendte i Oldtiden. Særlig