Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 13 For Mathematikens Udvikling blev det af stor Be- tydning, at det nu betraadte nye Omraade krævede nye mathematiske Undersøgelsesmaader navnlig af infinite- simal Natur. Disse udvikledes i den følgende Tid sammen med Udvidelsen af det nye Omraade og ved de derved fremkomne nye Krav. Ja selve Bevægelses- lærens Betragtningsmaader trængte ind i den rene Mathematik og bidroge meget til at klare Opfattelsen af den kontinuerte Foranderlighed. De ad denne Vej vundne nye Synsmaader bleve navnlig videnskabelig benyttede af en af Galilei’s Di- sciple — eller nærmere en Discipel af Galilei’s Ven og Discipel Castelli — nemlig Evangelista Torricelli (1608 — 1647), der efter i 1641 i et Skrift De motu at have sluttet sig til Galilei’s Betragtningsmaader, antoges til Medarbejder for den blinde Olding. Dette varede dog kun 3 Maaneder indtil Galilei’s Død, hvorefter Torricelli indtraadte i hans Stilling som Storhertugens Mathematiker. Mest bekjendt er han som Opdager af Luftens Tryk og Opfinder af Kviksølvbarometret; men at han tillige var en stor Mathematiker fremgaar baade af hans Skrifter, der med den fælles Titel Opera geo- metrica udkom 1644, og af de Arbejder og af ham fundne Resaltater, som man efterhaanden har frem- draget fra Bibliotheker og Arkiver. Galilei's og hans Indflydelse lader sig særlig spore i de Former, hvor- under Infinitesimalundersøgelserne senere videre udvik- lede sig i England. Ved Lufttrykundersøgelserne fik Torricelli Bistand af en anden endnu yngre Discipel af Galilei, nemlig Vincenzo Viviani (1.622—1703), der ligeledes har ud- mærket sig som Mathematiker. Vi ville komme til at omtale hans Skrift De maximis et minimis geometrica