Matematikkens Historie II

304 Den endelige Analyse man i Øjeblikket vilde tilvejebringe, har man ofte givet den en Fuldkommenhed, som senere Tider forgjæves have søgt at naa. Fik man derefter fat paa en ny Op- gave, medbragte man dertil alle de Erfaringer, man havde gjort ved den foregaaende. Selv kom man saa- ledes i Besiddelse af, og meddelte til sine Svende, Arbejdsmaader, der efterhaanden kunde faa rig og for- skjelligartet Anvendelse. Men at disse Arbejdsmaader skulde udvikles saaledes, at enhver uden særlige For- udsætninger kunde lære blot noget af dem, og dernæst flere i Forening gjøre hver sin Del af det samme Ar- bejde, derpaa lagde man ingen Vægt, ja man undgik vel helst den deraf opstaaende Konkurrence. Stor- industrien derimod har ved en saadan Udvikling af Ar- bejdsmaaden kunnet tage ogsaa langt mindre udviklede Arbejdere i sin Tjeneste og indøve nogle i en, andre i en anden Del af det foreliggende Arbejde. Ved denne Samvirken har den kunnet tilvejebringe Masser af væ- sentlig ensartede og meget hensigtsmæssige, men ganske vist ofte mindre interessante Gjenstande; den har kunnet udnytte de selvsamme Drivkræfter ved Forarbejdelsen af de mest forskjelligartede Gjenstande, og den har kunnet tilvejebringe nye Arbejdsredskaber, brugelige til at overvinde Vanskeligheder, som man tidligere maatte betragte som rene Umuligheder. For den Sammenlig- nings Skyld, som vi her have for Øje, skal tillige mindes om, at den Industridrivende, som nu paa et enkelt Omraade vil tilvejebringe noget særlig godt og smukt eller faa andre Ideer end dem, der i Øjeblikket ere i Kurs, ikke bør forsømme at se hen til, hvad de have tilvejebragt, som i sin Tid dreve Enkeltarbejde paa samme Omraade. Naar en Mathematiker fra Nutiden hører om Kjend- skab i Oldtiden eller i den Del af den nyere Tid, som