Matematikkens Historie II

312 Den endelige Analyse. William Oughtred havde allerede i sin Trigonometri (1657) paa mere konsekvent Maade, end det tidligere var sket, anvendt afkortede Betegnelser for de trigono- metriske Størrelser: s arc. for sin o. s. v., og i Stedet for den tidligere omstændelige Angivelse af, at Stør- relserne skulde tilhøre Komplementvinklen, sat lignende korte Betegnelser: s co arc. for cos o. s. v. Han havde tillige indført det i lange Tider derefter almindelige Tegn : : for Ligestorheden af de to Forhold i en Pro- portion. Ved her ikke at bruge det sædvanlige Ligheds- tegn fjernede han sig dog nærmest fra den her berørte Reform. Wallis derimod brugte ikke blot endnu simplere Tegn S,T,t,s,o for de sex trigonometriske Størrelser; men han behandlede de Proportioner, hvori de indgik, som Ligninger og regnede med Størrelserne som med andre i Tegnsproget fremstillede Størrelser. Skjønt Wallis ogsaa kjendelig interesserede sig mere for den praktiske Geometri end for den spe- culative, har han dog ogsaa^ ydet Bidrag til denne, idet han endog har beskjæftiget sig med Euklids Po- stulater, særlig det 5te (eller det saakaldte Ilte Axiom). Dette sker i nogle Foredrag, han som Savilian Pro- fessor i Oxford var forpligtet til at holde over Euklid. Om det nævnte Postulat meddeler han først nogle Be- tragtninger af Nasir Eddin (S. 155), dernæst hævder han selv, at man i Stedet for dette Postulat kan po- stulere Existensen af ligedannede Trekanter, idet man opstiller følgende Paastand: til enhver Trekant kan kon- strueres en dermed ligedannet i en vilkaarlig Maalestok. Denne Fordring er dog i Virkeligheden gjort langt videre end nødvendigt, idet Saccheri i et 1733 udkommet Skrift har vist, at det er nok at postulere Existensen at et eneste Par Trekanter, som uden at være kongruente have de samme Vinkler. Wallis lægger dog udtryk-