Matematikkens Historie II

332 Infinitesimalregningens Opstaaen og første Udvikling. at stille Galilei’s Undersøgelser om et Punkts Bevægelse V Begyndelsen af Afsnittet om Infmitesimalregningen; men samme Sted kunne ogsaa andre mekaniske Under- søgelser, særlig statiske, finde en passende Plads, da navnlig nye Tyngdepunktbestemmelser vare nogle af de Bestemmelser af infinitesimal Art, som man først foretog. Medens den nye Bevægelseslære aabnede baade nye Synspunkter og nye Omraader for Infinitesimalunder- søgelserne, danne statiske Undersøgelser mere en Til- knytning til Oldtiden. Med disse begynde vi derfor. Med Renæssancens højt udviklede Bygningskunst maatte forbindes Kjendskab til og Interesse for i det mindste Mekanikens praktiske Anvendelser. Hvad herom er overleveret hos Heron og Pappos, studeredes med Iver og gav blandt andet Anledning til Udførelse af me- kaniske Kunststykker. Saaledes er f. Ex. det berømte Kirkeur i Strassburg konstrueret efter Anvisninger og Beskrivelser hos de gamle, og navnlig er Ideen til den ved Urets Fod anbragte Himmelglobus, der drejer sig i 24 Timer, fremkommen ved en Beskrivelse af Archi- medes’ Planetarium. Man beskjæftigede sig ogsaa med de mere rationelle Spørgsinaal, navnlig af den allerede i Oldtiden udviklede Statik, som jo ogsaa var den Del af Mekaniken, som Bygmestrene især havde Brug for. Den ogsaa som praktisk Arkitekt og Mathematiker fremragende, store Kunstner Lionardo da Vingi gjen- fandt saaledes den rigtige Bestemmelse af Pyramidens Tyngdepunkt. Det mere indgaaende Kjendskab til Ar- chimedes førte videre, og æggede blandt andre Pappos’ Udgiver Commanding og Archimedes’ egen Udgiver Maurolico til ogsaa paa egen Haand at behandle herhen hørende Spørgsmaal, navnlig saadanne, som kunde udfylde det, som er efterladt fra Archimedes.