Matematikkens Historie II

340 Infinitesimalregningens Opstaaen og første Udvikling. fælles Tyngdepunkt hverken stiger eller falder ved en Korskydning. I Forbindelse med lignende Betragtninger, som Stevin anvender i sine Undersøgelser over Sy- stemer af Tridser, give de her nævnte Betingelser for Ligevægt paa Skraaplanen de første Antydninger af de virtuelle Hastigheders Princip. Endnu større Betydning ogsaa for Mathematikens Udvikling end saadanne Udvidelser af den alt fra Old- tiden existerende Ligevægtslære fik dog Galilei’s Grund- læggelse af en videnskabelig Bevægelseslære. En enkelt Forløber paa dette Omraade havde han dog haft i det 16de Aarhundrede i Benedetti, som har bemærket Inertiens Lov, eller at de Aarsager og Kræfter, som det gjælder om at kjende, ere de. der forandre den jevne retlinede Bevægelse, ikke, som man hidti] antog, saadanne, som i og for sig give Legemerne den Bevæ gelse, som de i hvert Øjeblik have. Denne Opdagelse fortjener saa meget mere at fremhæves, som man endnu møder den ældre Betragtningsmaade i Kepler’s Forsøg paa at forklare de Bevægelser af Himmellegemerne, som han saa nøjagtig beskrev i sine Love. Benedetti forklarer i Overensstemmelse med Inertiens Lov Centri- fugalkraften ved Legemernes Tilbøjelighed til at bevæge sig efter rette Linier, og den voxende Hastighed ved Faldet forklarer han som Galilei, men uden dog at benytte disse Forklaringer til nøjagtige Bestemmelser. Ogsaa paa et andet Punkt nærmer han sig til Newton’s Kraftbegreb, idet han siger, at et og samme Legemes Faldbestræbelse i forskjellige Medier er proportional med dets forskjellige Vægt i disse, beregnet efter det Archimediske Princip. Herved overses dog den Mod- stand, som Mediet udøver ved Siden af sin Bæreevne. Galilei’s Bevægelseslære findes i hans berømte