Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
488 Infinitesimalregningens Opstaaen og første Udvikling.
tale dem i Forbindelse med disse Ligninger have vi
dog peget paa Naturen af de Vanskeligheder, han for-
stod at overvinde eller omgaa.
Det er dog langt tidligere, at man træffer en egent-
lig omvendt Tangentopgave tilmed paa Kuglen. Paa de
store geografiske Opdagelsers Tid opstillede Portugiseren
Pedro Nunez (Nonius) den for Søfarten vigtige sfæriske
Kurve, hvis Tangenter skjære Meridianerne gjennem Rø-
ringspunktet under en konstant Vinkel. Denne Kurve,
som Snellius — der ligeledes tilhørte en søfarende Na-
tion — senere har behandlet og kaldt Loxodromen, og
som i Mercator’s (Geograf 1512—94) Kortprojektion
fremstilles som en ret Linie, kunde man dog kun under-
søge og tilnærmelsesvis konstruere ved Hjælp af selve
Tangentegenskaben. Noget videre kom Descartes, Tor-
ricelli og Wallis i Undersøgelsen af en plan Kurve,
som kan betragtes som et specielt Tilfælde af den her
nævnte, nemlig den, hvis Tangenter danne en konstant
Vinkel med Røringspunkternes Forbindelseslinier med
et fast Punkt af Planen (se S. 410). Af disses væsentlig
ensartede Behandlinger af denne Kurve, som vi nu kalde
den logarithmiske Spiral, skulle vi anføre, at Wallis
finder, at Kurven kan defineres som den, der beskrives
af et Punkt, der, medens en ret Linie drejer sig om et
fast Punkt O med konstant Hastighed, paa denne Linie
fjerner sig fra O med en Hastighed proportional med
Afstanden. Denne Definition falder ganske sammen med,
hvad vi nu udtrykke ved Differentialligningen
dr r
d6 k
At den saaledes definerede Kurve tillige har den ån-
førte Tangentegenskab, var let at eftervise; men en In-
tegration af Differentialligningen synes at mangle. Over-