Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7 Newton’s Anvendelse af Barrow’s Omvendingssætn. 501
erkjendte Newtons Overlegenhed i den Grad, at han
selv i en Alder af kun 39 Aar trak sig tilbage fra Uni-
versitetsvirksomheden til bedste for sin store Elev.
Hvor megen Indflydelse Newton end mulig kan
have haft paa Fremstillingen af Enkeltheder i de The-
orier, vi alt have omtalt, og om end Barrow tidlig kan
have drøftet dem med denne, maa de dog betragtes som
tilhørende Barrow. Dette kan man blandt andet slutte
af, at denne, som overalt med stor Loyalitet anfører
trykte og utrykte Kilder,, kun paa andre Steder, som
vi snart skulle omtale, udtrykkelig viser hen til denne
sin Ven og Discipel. Hvor Newton udvikler lignende
Tanker, kan det altsaa antages, at det sker i Tilslut-
ning til Barrow; men selv fører han dem derpaa langt
videre end denne.
En saadan Tilslutning finder saaledes Sted med
Hensyn til den meget almindelige Opfattelse af Sam-
menhængen mellem forskjellige Størrelsers samtidige
Variation. Denne opnaar Barrow dels ved kinematiske
Betragtninger dels gjennem geometrisk Fremstilling ved
vilkaarlige Kurver. Skjønt det, som vi have set, er den
sidste, der tjener til at bringe hans Undersøgelser i en
med den da bestaaende Mathematik stemmende exakt
Skikkelse, nøjes han heller ikke i de kinematiske Efter-
visninger med Laan fra den blotte Forestilling om Be-
vægelse, men stræber at klare denne Forestilling ved
et meget jindgaaende Studium af Begrebet Tid, altsaa
af den Størrelse, som i Kinematiken kommer til de ge-
ometriske eller geometrisk fremstillede Størrelser. Hoved-
resultatet af denne Undersøgelse er, at man kun kan
erkjende Fænomenernes Succession i Tiden eller deres
Samtidighed, men at man til at maale Tiden ikke har
andet Middel end at betragte en eller anden Bevægelse
som given, den samme Tanke altsaa, som en moderne