Matematikkens Historie II

12. Leibniz indtil Grundlæggelsen af Differentialregn. 557 af disse Tegn har Newton i det nævnte Skrift kun gjort Brug i et Scholium, der ligeledes kan være et senere Tillæg af de sidste slet ingen. Han synes derfor nærmest kun at bringe sine Tegn offentlig frem som Modstykke til Leibniz’ fuldstændige Tegnsprog (se .dog S. 528—529). Langt vanskeligere er det at gjøre Rede for de Paa- virkninger, som Leibniz under Udviklingen af sine Me- thoder kan have faaet fra Newton. For det første vide vi ikke, hvor meget af Newton’s Tanker — med hvilke denne ingenlunde synes at have været saa tilbageholdende i sine personlige Meddelelser, som han var ængstelig for offentlig at udgive dem — der allerede var i Omløb mellem de engelske Mathematikere, med hvem Leibniz kom i Berøring paa sine Besøg i England 1673 og 1676, og fra hvem han i 1675 hørte gjennem Tschirn- haus. At man virkelig ikke i Newton’s Fædreland var ubekjendt med hans Arbejder og deres Betydning, viser sig derved, at Gregory havde faaet Tilskyndelse til sine egne Rækkeudviklinger (S. 428) ved Meddelelse om en af Newton’s, og i Anerkjendelse heraf vilde, at Newton først skulde offenttiggjøre den dertil tjenende Methode. De Betegnelser, som Gregory anvender ved sin Tangent- bestemmelse (S. 507), røbe ogsaa en vis Forbindelse med Newton. Og om Leibniz end ikke i 1673 naaede at se Newton’s Analysis per æquationes infinitas, vise Oldenburg’s Beretninger i Breve de følgende Aar til Leibniz om nogle af de vigtigste i dette Skrift inde- holdte Resultater, at man ogsaa i London forstod at skjønne paa disse. Endnu mindre kunne vi vide om de Former, hvor- under, og de Tidspunkter, paa hvilke mundtlige Med- delelser herom kunne være komne til Leibniz. Af det, han har hørt i 1673, har han for en stor Del næppe selv været udviklet nok til strax at benytte ret meget;