Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 47 med de parisiske Mathematiker©, med hvem Mersenne stod paa en ligesaa venskabelig Fod, saaledes med Ro- berval. Han gjorde dem idetmindste trolig bekendt paa begge Sider med de gjensige skarpe Udtalelser. Mer- senne’s egne Cogitata physico-mathematica ere ikke Førstehaandsarbejder, men faa Betydning derved, at i dem fremkom først adskillige af hans Venners og Korre- spondenters, saaledes Fermat’s, Opdagelser. De røbe ogsaa den mathematiske Interesse og Forstaaelse, som gjorde ham skikket til Mellemmand mellem Matematikerne. Af dem udenfor Paris havde han lært mange at kjende paa Rejser, og i Paris var han en fast Deltager i de nys nævnte ugentlige Møder. Mersenne’s Afløser som mathematisk Generalkorre- spondent var Pierre de Carcavy (død 1684). Han havde tidligere været Fermat’s Kollega i Toulouse og ved de fælles mathematiske Interesser været nøjere knyttet til denne. Han var tillige en ivrig Bogsamler, og noget efter at han var kommen til Paris, hvor han sluttede sig til Roberval og Pascal, blev han Kongens Biblio- thekar og indlagde sig som saadan betydelige Fortjene- ster. I 1666 var han Ministeren Colbert behjælpelig med Oprettelsen af Académie des Sciences, der blandt sine første mathematiske Medlemmer særlig talte de til- oversblevne af Mersenne’s private Kreds, som ogsaa undertiden havde kaldt sig Akademiet. Det nyoprettede Akademis første Leder var Huygens, som i den Anled- ning var kommen til Paris. De Arbejder, hvorom de første Protokoller berette, ere for største Delen dels fysiske og fysiologiske Eksperimenter, som man foretog i Fællesskab, dels Iværksættelsen af betydningsfulde astronomiske Foretagender; men Akademiet har sikkert ogsaa dannet et vedblivende Baand mellem Mathemati- kerne. Først med Aarhundredets Slutning begyndte den