Matematikkens Historie II

48 Historisk og biografisk Overblik. Udgivelse af Medlemmernes Arbejder, der ogsaa kom Mathematiken til Gode. Aaret før Akademiets Oprettelse havde iøvrigt Vi- denskaben faaet et andet Organ i det ligeledes af Col- bert støttede Tidsskrift Journal des Saoants, som indeholdt Uddrag af udkomne Bøger tildels forbundne med Kritik. Mod Aarhundredets Slutning og ind i det næste Aarhundrede, da Mathematikeren Pierre Varignon (1654—1722) var knyttet dertil, fik det Betydning som et særlig af Brødrene Bernoulli benyttet Organ for den nye Infinitesimalregning. Efter at have fulgt de videnskabelige Organer i Frankrig til Aarhundredets Slutning skulle vi atter vende os til de franske Mathematikere henimod og ved dets Midte, Fermat’s og Descartes’ Samtidige. Blandt dem, som paa den Tid levede og virkede i Paris, skulle vi først nævne Claude Mydorge (1585—1647), altsaa 11 Aar ældre end Descartes, hvis Ven han iøvrigt var. Han tilhørte den højere Embedsstand og var Jurist, men levede i en blot nominel Embedsstilling af sin Formue. Denne satte ham i Stand til at yde Descartes Bistand ved at lade slibe Glas til hans dioptriske Forsøg. My- dorge’s eget Hovedarbejde var et 1631—39 udkommet Værk om Keglesnittene. En af ham selv udarbejdet. Fort- sættelse af dette Værk er gaaet tabt. Derimod er i Haandskrift bevaret en meget stor Samling Konstruk- tionsopgaver, dels i Tilslutning til Euklid saadanne, som kunne løses ved Lineal og Passer, dels saadanne, som maa være løste og — for deres Vedkommende, hvor Løsningen meddeles — ere løste ved Tilnærmelseskon- struktioner. Medens Mydorge’s Behandling af Keglesnittene nær- mest sluttede sig til de Gamle, brødes helt nye geome- triske Baner af Girard Desargues (1593—1662). Han