Fortale
Nærværende Bog kommer som anden Del af mine
i 1893 udgivne Forelæsninger over Mathematikens Hi-
storie, Oldtid og Middelalder, og er ligeledes fremgaaet
af Forelæsninger holdte ved Universitetet. Disse have
været bestemte for dem, der tage Skoleembedsexamen
og Magisterkonferens i Mathematik, og Bogen er be-
stemt til Lærebog for disse Studerende. Foruden til
dem henvender den og den samtidig udkommende Over-
sættelse paa Tysk sig til alle Mathematikere og Mathe-
matiklærere, der ville kjende noget ti] deres Fags Hi-
storie.
Som bestemt for disse Læsere lægger Bogen ikke
an paa Udførlighed i Redegjørelsen for historiske En-
keltheder eller i Gjengivelsen af de forskjellige opbe-
varede Skrifters Indhold. I disse Henseender vilde et
skjønsomt Uddrag af den alt existerende mathematik-
historiske Litteratur yde tilstrækkeligt. Naar desuagtet
min Bog har naaet et ikke ganske ringe Omfang og
hovedsagelig indeholder et Stof, hvis Tilvejebringelse
og Bearbejdelse har krævet et ret omfattende person-
ligt Arbejde, kommer det af, at den Kreds, til hvilken
jeg først og fremmest henvender mig, ogsaa har Brug
for en udførligere Behandling og Fremstilling af visse
Enkeltheder, men af mere mathematisk Art. Saaledes
kan det vel siges med ganske faa Ord, naar og ved