Matematikkens Historie II

78 Historisk og biografisk Overblik. det først 1711. Ikke bedre gik det med Newton’s infinitesimale Hovedværk: Methodus fluxionum et serierum inflnitarum, der oprindelig var udarbejdet som Indledning til en engelsk Udgave af et hollandsk algebraisk Værk, og senere bestemtes til at udgives som Tillæg til et optisk Arbejde af Newton; det blev lige- ledes liggende og først trykt efter Newton’s Død. Heri fremtræder Fluxionslæren som et samlet System, og der behandles ikke blot den direkte og omvendte Fluxions- regning og deres nærmeste Anvendelser paa Tangent- bestemmelser, Maxima og Minima og Kvadraturer, men ogsaa videregaaende geometriske Anvendelser paa Krum- ning og endelig Fluxionsligninger, svarende til Nutidens Differentialligninger. Om Beskaffenheden af dette Værks Kesultater tilflød der kun Collins en ganske kort Med- delelse. Det, som forlød om Newton’s Arbejder, bidrog imidlertid i høj Grad til at fremkalde Leibniz’ Lyst til at faa mere at vide, særlig om Newton’s Brug af uen- delige Rækker, og ved Oldenburg’s Hjælp fik han da i 1676 gjennem denne og Royal Society de to alt om- talte Breve. Ved Siden af den hos Collins deponerede Analysis per æquationes infinitas indeholde disse den fuldstændigste Meddelelse om Newton’s infinitesimale Undersøgelser, som i denne Tid kom til Mathematikernes Kundskab. De give ve] ingen sammenhængende Oplys- ninger om Fluxionsmethodens Princip og Anvendelser, endsige om dens Teknik og Tegnsprog; men de talrige og vigtige Resultater, som de meddele, og Oplysningerne om Newton’s Tankegang, f. Ex. om hvorledes han er kommen ind paa Udvidelsen af Binomialformlen og der- fra til andre Rækkeudviklinger, maatte dog have den allerstørste Betydning for dem, der vare inde i Grund- laget for Datidens Mathematik, og som havde Adgang