Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 79 til det hos Collins deponerede Værk, og deraf f. Eks. kunde lære, hvorledes de i Brevene meddelte Integrations- resultater kunne verificeres ved Differentiation — for at bruge de nuværende Udtryk. Størst Betydning maatte de naturligvis have for en Mand, der som Leibniz alle- rede selv var ved at komme ind paa saadanne almin- delige Synsmaader og Methoder, som dem Newton var gaaet ud fra og benyttede. Disse Methoder tages dog paa en Maade, som rig- tignok slet ikke kommer Læseren til Gode, med i Bre- vene, idet de deri ere skjulte i to Anagrammer, af hvilke Newton langt senere har udlagt det første saaledes: «Naar en Ligning med et vilkaarhgt Antal Fluenter er given, at finde Fluxionerne og omvendt», det andet saa- ledes: «En Methode bestaar i at udlede den fluente Stør- relse af en Ligning, der tillige indeholder Fluxioner; en anden blot i at sætte en Række i Stedet for en ube- kjendt Størrelse, af hvilken de øvrige let kunne udledes, og i at sammenstille de ensartede Led i Ligningen saa- ledes, at de kunne bruges til at finde Leddene i den antagne Række». Den sidste Methode, nemlig Anvendelsen af de ubestemte Koefficienters Methode til Udvikling i en uen- delig Række, kunde maaske nok uden nogen nærmere Oplysning udledes af de mange og vigtige Anvendelser deraf, hvorom Analysis per aequations infinitas og de to Breve give Meddelelse; de første Oplysninger i Ana- grammerne vilde derimod ikke oplyse stort, selv om de vare udtalte ligefrem. Der er i dem Tale om en ny og sammenhængende Methode, der overhovedet kun kunde forstaas og rettelig vurderes, naar den meddeltes udførlig og i fuld Sammenhæng. Umuligheden af uden stor Vidtløftighed og en om- hyggelig Affattelse at gjøre den her antydede Fluxions-