Matematikkens Historie II

80 Historisk og biografisk Overblik. methode tilgængelig giver den naturlige Forklaring af den brugte skjulte Fremstilling, som man i den Tid ofte anvendte, naar man vilde sikre sig en fremtidig Anerkjendelse af, at man paa et givet Tidspunkt var i Besiddelse af en Viden, som man først vilde meddele i Sammenhæng med andet, hvoraf man enten ikke endnu var i fuld Besiddelse, eller som man endnu ikke havde Lejlighed til at give den Udvikling, som var nødvendig til at skaffe det fuld Anerkjendelse. Den ellers saa aabne Huygens har oftere baaret sig saaledes ad. Det er da ikke saa unaturligt, at heller ikke Newton vilde komme frem med sin Fluxionsmethode, førend han kunde fremstille den i en uangribelig Skikkelse, uan- gribelig i hans egne Øjne, og sikker mod Angreb fra andre. Men at han overhovedet ikke i hele sit Liv kom saavidt for den samlede Fluxionslæres Vedkommende, men ogsaa fremtidig nøjedes med enkelte Oplysninger, der vare for korte til at angribes, i sine Principia og i Breve, og med den langt senere Udgivelse af et enkelt Afsnit af Fluxionslæren i De quadrature^ søger en Forklaring i Ejendommeligheder hos Newton selv. En saadan For- klaring findes først i en vis Utilbøjelighed til at be- skjæftige sig med Undersøgelser, som ogsaa andre dyr- kede; denne havde vist sig overfor de uendelige Rækker, da han saa, at Mercator ogsaa gjorde Brug af saa- danne, og den har ligeledes kunnet gjøre sig gjældende med Hensyn til Brug af Fluxioner, da Leibniz’ Svar paa hans sidste Brev viste, at han ogsaa i sin Differen- tiation havde lignende Hjælpekilder. Dernæst maa man se hen til Newton’s Ulyst til at komme offentlig frem med noget, og en Rædsel for derved at komme i Pole- mik, hvilken han ogsaa, som vi skulle se, har lagt for Dagen ved andre Lejligheder. Det er da ikke saa under-