Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

87 14 Alen bred i Bunden og 4 Alen hoi. Der er brugt omtrent 3000 Læs Steen til dens Dossering. Den beskytter tillige 30 Tdr. Land Eng for Oversvømmelse. Hr. Petersen har med megen Flid sogt at bringe noget af den tidligere inddæmmede Strand under Plov, og da Undergrunden paa de fleste Steder, nærmest Land, er Blaalcer, har han i flere Aar ei uden Held besaaet nogle Tonder Land med forskjcllige Kornsorter. Hr. Peterseit benrærker, at Raps- sæden, saaet i Strandrevlen, hvor denne ei indeholder altsormeget Salt, voxer med en forunderlig Kraft, og skal, efter Kjobmændenes Mening, Napssæden fra Dluttd være den bedste, der avles i Fyen. Græsningen paa Strandgrunden har Eieren meget forbedret ved at sprede et Lag frist Tang over dets Flade; i derme har flere Græs- arter frodigt slaaet Rodder, og der er tillige ved den forraadnede Tang dannet en Art Jordskorpe. Hr. Petersen har anvendt henved 300 Nbd. paa Afgravning af sine Inddæmninger. Omtrent 400 Favne Grofter, 7 n 8 Fod brede, 1£ Alen dybe, ere betalte med 8 Sk. pr. Favn. Af mittdre Grofte-c er omtrent kastet 2000 Favne, 18 Tommer dybe og brede, å 1 Sk. Favnen; de ere anbragte 5 Favne fra hinanden, og Fyldningen kastet ud for at forhoie Grunden og for at give et bedre Overlag. Paa de laveste Steder kastes Grøfterne 30 Tommer dybe og brede, for ved deres Fyldning at forhoie Jordsmonnet. Hr. Peterserr har forsøgt at anvettde Strand- leret, der er blandet med Muslinger, som Mergel, og har sporet, endogsaa efter længere Tids Forlob, en større Virknittg af denne end af Landmergelen. Ved Kjerteminde inddæmmedes 1812 den saakaldte Thaarup Strand*), der fra Odense Fjord strækker sig mb imellem Thaarup *) Efter Provst N. S. Bøghs Manuflript fra 1746-1776, skal Thaarup Strand, allerede for over 100 Aar for hans Tid, have været inddæmmet af en Byens Tolder Iohan Madsen. Han havde mange Vanskeligheder °3 megen Misundelse at stride med, og man fortæller, at onde Folk kom Ovægsolv i Dæmningen, hvorved den lettere blev ødelagt af Vandet, hvilket ogsaa indtraf forste Aar da Johan Madsen saaede Korn i Jnd- dæmningen. Levningerne af denne Dæmning kaldtes i Bøghs Tid endnu Toldergrøften.