Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

WWWW 106 Egne, og finder man, at de fleste Sognes Beboere have deres Jorder paa 3 a 4, ja! paa 7 og 8 Steder, og ofte i ganske mod- satte Retninger af deres Bolig. De ældste Udskiftninger have naturligviis de storste Mangler, da Erfarittg fattedes, og Boriderne manglede Indsigt nok, for at paatale deres eget Tarv, hvilken Mangel blev benyttet af forskjellige Interesser til, hver paa fin Viis, at skaffe sig Fordeel paa den gode Udskiftnings Bekostning. De senere Udstiftnittger ere vel hen- sigtsmæssigere, men Bonderiles Ulyst til Udflytning har bestandig været en stor Hindring heri, Da de ek cendsede at de fik deres Jorder splittede ab, naar blot deres Gaarde maatte ligge samlet med de øvrige Bymcends. Man kan ei nægte, at denne Lyst til Sammeil- hold er grundet i det menneskelige Væsens Trang til Omgang med sine Lige, og at den Eensomhed og Afsortdring, som udflyttede Gaarde ere udsatte for, ei er nogen uvigtig Grund for en Bonde til at sætte sig imod Udflytningen. Et kraftigt Argument for Bonden mod Udflytningen er endnu Kjcerlighed til deres Born, der skulle soge Skole; det vilde ogsaa være unaturligt, om Forældrene ei ynkedes over deres 7- a 8-aarige Smaa, der i Efteraarets Slud og Regn og i Viuterens Strenghed daglig maae lide Ondt ved at passere en lailg og ofte flet Vei til Skolen. Paa Fredeciksgave Gods er nok Udskiftningen forst foretaget; man begyndte med Helttoes 1769, hvor en tydsk Landmaaler deelte Jorderne i lige store Lodder efter Kortet, og lod Bonderne derpaa kaste Lod om disse, hvorved der opstod den forunderligste Confusion, saa at f. Ex. en Gaardmand ved den ostre Ende af den over en Fjecdingvei lange By, har en Jordlod op til den yderste Gaard mod Vesten, og sidste har, omvendt, en Jordlod ved dett ostligste Gaard, saa at disse tvende Jordbrugere maae krydse hinanden naar de skulle til deres Lodder, og reise saaledes tilsammen daglig 2 Miil. Samme Tydsker fik, da han var tilende med at afsætte Lodderne, nogen Jord tilovers, som han ei ret vidste, hvad han skulde gjore med; men han var ei raadvild. Han deelte nemlig denne atter i lige Dele og uddeelte disse ligeledes ved Lodkastning, under Navn af Præmiejord, og Bonden glædede sig ved ben ne Præmie.