Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

125 Hvilke ere -e almindeligste og meest gerngse Dyrknings. maader? Hvilke Afvigelser gives b er fra ? Bruger man Kobbeldrift med teen Brak eller Vexeldrift me- Brakfrngter? Hvad dommes herom? Er nogen be- tydelig Deel af Jorder udlagt til varigt Grcesland? bedens Fællesskab, vilkaarlkgt Hoveri og Tiende in natura tungt øllede paa Bonden, oq omtaagede hans Blik og svækkede hans Aandsevner, var hos os, som næsten overalt i Europa, Tre-Vangs- bruget den almindelige Dyrkningsmaade, hvilken fra Fædrenes Tid igjennem Aarhundreder havde holdt sig næsten som den eneste Maade at dyrke Jorden paa. Denne Drift passede imidlertid ligesaalidet ker mordernes fremskridende Forbedring, som de for nævnte retlige Forhold vare tjenlige for Landmandens egen Udvikling, især da hos vs den egentlige Hensigt af Trevangsbruget, nemlig: at lade Jorden hvile til Bearbeidning i Brak hvert 3die Aar, ei overholdtes, fordi det Overdrev og Skovgræs, som var forhaanden, ei var tilstrækkeligt t'l at ernære Qvægflokken, hvorfor i af Marken, istederifor til Brak, waatte ligge hen til ussel Ernæring af det sultfodte Qvæg, hvis parsomme Gjodning i intet Forhold kunde erstatte den Kraft, som angstcaaet Sæd paa | af Arealet nødvendig fordrede*); især var ^onderttes Jorder bestandig i aftagende Kraft, da de af deres simple ^fgroder endnu maatte afgive til Andre. Men neppe var ved Udskiftningen, i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrcde, hver 'anb Emmett i Besiddelse af sin Eiendom, adffilt fra Fællesffabet ) de ældste Tider, hvor Folkemængden ei fordrede, at hele Jordens Mr bcr kor Qvæget saa store og stadige af 2? banden, at deres Antal kunde afgive et bedre Forhold under SVV s°f 2(8erCn funbe ba uden Afsavn tages i Brak, maasktt var d^t rette ^re-Bangsbruget ester Datidens Forhold