Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
wed andre, forend Tre-Vangsbruget hurtigt anerkjendtes som en
forældet skadelig Drift, og Herregaardene gjorde snart Begyndelsen
med Overgangen til noget Bedre. Fem-Vangsbruget indførtes af
Adskillige, og holdt sig i nogle Aar med 2 Aars Korn- og 3 Aars
Græs-Afgroder, men Jorden blev herved for græsbunden, og man
begyndte derfor, især i Svendborg Amt, at indfors Kobbelbrug med
10 Marker, efter holsteensk Viis.
Denne Driftsmaade, der ligesom Tre-Vangsbruget, skylder en
dunkel -Lidsalder sin Oprindelse, havde forhen været meget gængs
i en ftor Deel af Tydffland, og vist ligeledes hos os, men Om-
stændighederne fortrængte den efterhaanden og satte Tre-Vangsbruget
istedet; kun i den ostlige Deel nf Holsteen og Jylland vedligeholdt
10-Markssystemet sig, og uforandret opbevaredes her denne Er-
faringens Frugt, for i Ziben atter at spire kraftigt frem, og at
udbrede sig i Syd og Nord, dog med flere Modisicationer. I Meklen-
burg var det især en Kobbeldrift med 7 Marker, der fandt meest
Bifald, og det er mærkeligt, at netop denne samme Modification
ogsaa ofte fandt Sted her imod Nord, i det mindste i Fyen.
Det var altsaa især 7 Marker med 3 Aars Kornafgifter og
4 Aars Hvile, der her paa Herregaardene afløste Tre-Vangsbruget;
dog fandtes og endeel Gaarde, hvor en 6-, 8-, 9- og 10-aarig Turnus
fandt Sted, eftersom de locale Forhold og enkelt Mands Anskuelse
vare forskjellige; ogsaa Vorlderne indførte en nødvendig Hoved-
forandring i deres Mark-Inddeling, i hvilken Hvile med Klover
spillede en Hovedrolle, til atter at gjengkve de udtcrrede Jorder nogen
Kraft. Kreaturholdet fordoblede sig og ernæredes bedre, hvorved
man atter i Forening med Jordens Hvile blev sikkret tiltagende
bedre Afgrøder.
Imidlertid var og maatte Driften endnu være temmelig extensiv
og Groeskulturen paa Ageren var fremherskende, da Jorden endnu
ingen synderlig Værdi havde, og ei lonnede nogen intensiv Drift,
hvortil der ogsaa fattedes Indsigt, Capital og Arbeidere. Imidlertid
gik man stedse fremad, indtil de trange Aac under Krigen, og endnu
mere de alt rystende Tider efter denile, foraarsagede en Standsning
i Kulturens Fremskridcn; Slovhed, Forsagthed og trykkende Kaar
evede da atter deres sorgeiige Birkriittger paa Agerdyrkningens Frem-