Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
slang; dog varede det ei mange Aar, forend med de ydre sOmstændig-
heder ogsaa Modet og Lysten atter vaagnede, og nu kom den Tid,
da ogsaa den fyenfle Landmand greb Landvæsenets tredeelte Trylle-
stav, Brak, Mergel og Raps-Dyrkning, der har udrettet Under-
værker til Forøgelse af Landmandens Velstand og Forskud, hvilket ei
lidet har bidraget til Agereus stigende Kultur i et mere rationelt
og intensivt Landvæsen.
Naps, Bælgsæd og Nodvæxter dyrkes nu hyppigere og modifi-
cere den udtæreilde Driftsmaade nf flere langstraaede Sædarter efter
hinanden. Agerens Inddeling forandres mere og mere til en 8-,
ll-, 10- og flercaarkg Frugtfolge, hvilke Inddelinger ere mere skikkede
t'.l, at man efter eget Godtbefnidende kan disponere over Ageren.
Selv Bonden, om han endnu tildeels holder ved sin extensive Drift
wed mange Græsmarker, gnider nu Savnen af Vinene, i Scer-
beleshed der, hvor Hoveritjeneste endnu ei holder ham i Dvale.
Imidlertid er vort Landbrug endnu langt fra at være fuld-
komment, ihvorvel at ogsaa Fyen kan siges heri at være i en Over-
gangsperiode til det Bedre; men netop denne Overgang gjor det
vanskeligt at sige, hvilken der er ben mcest gængse Dyrknkngsmaade,
da denne fortiden er underkastet daglige Forandringer, og hvad der
hlflc angives, kan næste Aar være anderledes.
Folgeilde Exempler kan give nogen Idee om Dyrkningsmaaden,
sein den fandtes i Odense Amt i Aaret 1840.
Herregaardene.
have det meest forffjellkge Antal af Marker. Man finder enkelte
«'ed 7, inddeelt efter gammel Skik med Brak, Rug, Byg, Havre,
løverfloer og 2 Aars Græs; men bønne Driftsmaade, der ofte
glver svagt Klover og simpelt Græs, er paa sine Steder forandret
l rder^ m°n ta^CC 1 G ron jo rd, for at lette Brakarbeidet, og
forud ^[Weren bomme nærmere Gjodningen. Andre tage Naps
^-7" 1 " E)eelt eller i et halvt Læg, som dog udfordrer kraftig
^tte ^^8 nf l^ng, da Græsarealet herved indskrænkes.
„,, . e. ^^s-^nddeling sindes ogsaa paa adskillige Gaarde, hvilket
" . lt Mtiöc Jorder giver Leilighed til, at man kan gjode
real bedre, hvert 8de Aar, og Kreaturholdet staaer her