Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
128 i et rigtigere Forhold til Kornafgrøden, end hvor man vedbliver at dyrke tre langstraaede Sædarter, og derefter har 4 Græsmarker. Lysten til at dyrke Raps har imidlertid foranlediget Mange til at tilfoie den 9de Mark, og har man da bibeholdt 4 Græsmarker ved Siden af Rapsdyrkningen; men da paa mindre kraftige Jorder Straa-Indtægten herved ei kommer i Ligevægt med Græsarealet, findes atter hos mange 10 Marker eller ben almindelige holsteenske Dnft Brak, Raps, 3 langstraaede Halme og 5 Græsmarker. Man tager her, som oftest, Havre i Gronjorden. Denne Inddeling giver Lcilighed til mange Modificationer i Frugtfolgen, og en Mark med Bælgsæd og Rodfrugter eller 2de Havremarker sindes her ei sjelden indfort, og nærmer man sig herved en god Vexel, f. Ex. Havre, Brak, Raps, Vintersæd, Bælgsæd, Byg og 4 Aars Klover eller efter Byg endnu Havre, og da kun 3 Aars Klover. Man kan da ofte gjode anden Gailg svagt til Bcelgsced midt i Rota- tionen eller til Vintersæd sidste Aar, naar Marken lægges ud. Ved 9 og 10 Marker have Enkelte en overffaaren Kobbeldrift og tage da 6te Aars Klover til Slæt midt i Rotationen, som efterfølges af 2de Scedarter, hvorefter Jorden lægges ud til Græs i tvende Aar. Enkelte have paa kraftige Jorder en Inddeling af 11, 12 og 13 Marker, hvor da et mere fuldkomment Vexelbrug finder Sted, og som oftest haves da en @t;2(at:å Kloverafgrode midt i Rota- tionen. Denne Drift er dog sjeldnere. Nogle Gaarde have deelt Agerlandet i 2de Omgange efter Localforholdene, især for at de eensartede Jorder hver for sig kunne dyrkes mere hensigtsmæssigt, eller for at de fcaliggende Jorder kunne dyrkes for sig, og derved en mere eensartet Drift opnaaes. Enkelte have skilt en Mark fra den ovrkge Frugtfolge, for i denne at indfore en Art fri Drift eller Vexelbrug, til Production af Rodvoexter og Foderurter til Sommerstaldfodring. Smaa Tofter teet ved Gardens fiudes paa mange Steder, der i samme Hensigt dyrkes i en fri Drift, der er saameget lettere, da disse Tofter endnu, formedelst gamle Synder, ere i en stærk Kraft paa de ovrige Markers Bekostning. Syv Marker med Halvbrak, 3 Scedarter og 3} Klover og Græs var en Driftsmaade, hvorpaa mange af de ældre Hoveri- foreninger vare flottede. Denne findes ei mere, men Heelbrak er