Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

129 indfort overalt, da den manglende Reenbrakbehandling udfores af Godsekerne selv, hvor Hoveriet endnu ei er afskaffet. Efter deune almiudelige Oversigt vil jeg nu anfore specielle Esemplec paa de nævnte sorskjellkge Driftsmaader. Syv Marker med Heelbrak findes: Paa Hofmansgave, hvor, indtil 1810, den gamle Drift med Heelbrak, Rug, Byg, Havre og 3 Aars Græs fandt Sted. Gaar- dens mange Syltenge, hvoraf endeel ikke egne sig til Slæt, have paa en Maade erstattet den 8de og <)de Græsmark, og den ek ubetyde- lige Hoflæt paa aildre af nf Ageren som oftest har ledes kuttnet været holdt i forhold mellem det ?treal, give Vittterfoder for den Sommeren. Man har der været Mis- disse Enge bidrager til, kunnet gjodes godt, og Jorden har saa- Kraft. Imidlertid har som laae til Græs, og det, som stulde store Besætning, der kunde holdes om derfor i Aaret 1841 taget Bælgsæd og Rodvæxter mellem Byg og Havre (hvorved man ek har behovet store Forandringer for at komme i Drift. Man har blot taget Havre - Gronjord 1841 og Kloverslcet i 2de Aar efter hinanden i een Mark). Driften bliver for Fremtiden altsaa: 1) Brak, 2) Rug, Byg, 4) Bælgsoed og Kartofler, 5) Havre, 6) Klover og 7) Gr«-. denne Maade steder man ogsaa paa de mindste Hindringer fra Hoveriets Side, da Hovedgaarden selv overtager Brakfrugternes Be- handling , og ved Hjælp af at kjore Gjodningen friff ud, og ved holde Koerne paa Stald om Middagen og i Sowmernætterne, s^wt ved Hjælp af Jordblanding i Gjodnittgen, er man strap kommet '^vidt, at man foruden Brakken kan halvgjode en Mark til Kar- ller, Erter og Bikkehavre. Dvægbescetningen er forandret derhen, man bar attskaffet et Schæfeci paa 2 a 300 Faar istedetfor a 30 Koer. Ved Faarene kunne mange smale Engftrækninger ? fort bedre benyttes som Græsgang, ligesom Erlehalmen ~ f'nde en bedre Anvendelse som Vinterfoder for disse ^Yv-Vangsbruget vil, paa denne Maade, her ei kunne være ganske uhensigtsmæssigt, sk.ondt den 8de og 9de Mark vilde kunne tklfokes, i ^rikten^ w enSe' ,f0m fyne l'3 til Agerland, bleve optagne at^svrkke'de/^''' '^ke, eller dog kuu undtagelsesviis, for ei tfttc forhold imellem Sommergræsning og Vinter- 9 at en 7de Deel