Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
130 foder. Fire smaa Kobler findes ved Gaarden (ialt 10 Tdr. Land), som afgive en god Hjælp til Hestenes Staldfodring. Efter Hoveriforenittgett skulle Godsets 30 Bonder fun ploie Iordctt fein Gange, nemlig Groujorden til Halvbrak, en Gang ved St. Hansdag og anden Gang til Rugsæd om Efteraaret. Gjodttingen kjortes ud umiddelbart undec Nugett, og beit maatte saaledes hen- sidde hele Sommeren over, hvorved derr svandt i ben Grad, at man undertiden knap kunde gjode ni Mark paa 10 Tdr. Lattd, uagtet bf» store Besætning, der formedelst de mange Enge kuttde koldes. Nugstubben fældedes om Efteraaret og ploiedes til Bygsæd om Vaaren; til Havre vendtes Bygstubben forst om Foraaret. Jorden skulde kun harves af Venderne, naar Sæden lagdes. 9eu plokes Brakken ved egne Heste endnu 2 a 3 Gange, og saaer en Harvning, tildeels med skotske Harver, mellem hver Sommer- Ploim'ng. Gjodniiigeii fores ud ved St. Hansdag, og blandes med Jorden ved 1 ä 2 Sammenploiniirger. Til Bælgsæd udfores Giodsteit om Vinteren og spredes strap paa Ageren. Gjodmngen til Kar- tofler kjores ud cm Vinteren og sættes i Hobe, blaildet lagviks med Jord. Den i Efteraaret fældede Stubjord til Kartofler ploies i Vaaren op i Kamme, og den udbrændte Gjodning kjores i de aabne Furer med bredsporede Eeilspænder - Karrer, paa hvilke ben spredes i de Rader, hvori Kartoflerne strap efter lægges. Ostergaard i Kiolstrup Sogn har 7 Marker, der af Ekeren, Hr. Schmidt, siderr 1817 have været indrettet til fuld Vexeldrift, saaledes: 1. Halv Rug, halv Havre. 2. Rug, Vikkehavre, Vikkebyg, Boghvede, alt til Staldfodring. Vinterkorn* (.i: stærkt gjodet) *). 4. Erter, Kartofler, Vikker, Boghvede. ». Byg. 6 og 7. Klover med Raigræs. Qvæget holdes paa fuld Staldfodring; kun komme Hestene ud i Juli Manned og Koerne i ALvret; men Ungqvæget bliver bestandig paa Stald. ') I det Følgende vil den i Rotationen anførte * betyde stærkt gjodet, i svagt gjodet.