Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

138 Brakken ploies 1 Gange. Stubben efter Brake ugen ploies dybt om Efteraaret, og Bygget saaes heri ligesom Havren, underharvet med Brakharve. Denne Maade kan dog forst bruges, naar Jorden er i god Orden. . Erterne behandles ofte ligesaa, og Nugen efter Erterne saaes efter een Ploining. 1840 ploiedes saaledes ikke en Fure om Foraaret, hvilket var til stor Nytte til at holde paa Vinterfugtigheden paa disse lette Jorder., som ved Vaarploining i de sidste toere Aaringer kun vilde have givet en meget flet Afgrode, hvorimod Hr. Forpagter Hansen efter denne Behattdling har havt en rug Host. Græsningen er kilap, men man vinder eit Deel Gjodning og sparer Græs ved nt iildbittde O.væget om Middagen og om Nattett, hvorved tillige Ior- dertte kunne holdes i eit stigende Kraft. Fraugdegaard har: 1. Brak med Staldfoder og Kartofler. 2. Vinterkorn. 3. Byg. 4. Kloverslæt. 5. Græs. 6. Byg. 7. Havre. 8 og 9. Kiovcr. Gronjorden, som tages op til Kartofler, ploies allerede i August Manned og ploies og harves anden Gang i October eller November. Gjodttittgen, som sættes i Hobe paa Marken om Vinteren, ploies lied med 2 Furer om Foraaret, og faae Kartoflerne saaledes 4 ä 5 Plotninger. Til Vikkehavre i Vrakken gjodes paa Gronjorden om Vinteren, og den saaes i den forste Fure om Foraaret. Naar Staldfodringen er afflaaet ploies Landet 3 Gauge til Vintersæd, horderne ere imidlertid ved denne Drift vailskelige at holde rerre for O.vækker. Holsegaard har i 10 Marker en overskaaren Kobbeldrift med 6 besaaede Læg, hvoriblandt 1 Mark med Naps, 1 med Bæl g sæd og Staldfoder, der gjodes 2 Gange, og Kløveren saaes begge Gange i Vintersæd, nær ved Gjodningen.