Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

145 og hans Naboer trostede ham med de Ord: „Har Tydskeren fanet dig til at dyrke denne Banquerotsurt, da er det forst ude med dig"; dog Udfaldet blev anderledes. Aaret var heldigt og gav en god Afgrode og en hoi Napspriis, og Hildebrand paatog sig at forhandle Bondens forste Napshost, der belob sig til over 100 Tonder. En Dag, da Hovlauget var forsamlet paa Frederkksgave, betalte For- pagteren Bonden Belobet af hans solgte Raps med 1300 Rbd., i de aildce Bonders Paasyn. Dette havde en magisk Kraft, og nu er der neppe nogen Bonde, f. Ex. i Dreslette Sogn, som ek rapser og er velhavende. 1839 skal der efter Kjobmændenes Opgivende i Assens være udskibet Rapssæd for omtrent 30,000 Rbd. fra dette Sog« alene. I Almindelighed har Bonden her folgende Rotation: 1. Brak.* 2. Naps. 3. Rug. 4. Byg. 5. Erter. 6. Havre. 7. 8, 9. Klover og Græs. Det er altsaa 5 Sædarter efter hinanden med een Gjodning. Der, hvor Jorden er riig paa gammel Muld, og hvor henne er gjort brugbar ved Mergel, kunne Afgrøderne nok være lønnende i en Række af Aar ved denne Drift; men det synes mig, nt Bonden i him Egn langtfra folger Merglingen med Gjodningsvognen i den Grad, som man kuilde onske; thi man vil let kuilne indsee, at O.væg- bescetningen her er svag i Forhold til Arealet. Paa omtrent 90 Tdr. Land holdes kun 10 å 12 Koer. Tiden vil vise om Ord- sproget ei her siger Sandhed „at Mergelett giver en riig Fader, men en fattig Son". Gaardmand Mads Hansen i Mullerod saaer nu Korn i anden Omgang efter Merglingen. Han mener, at han har ligesaameget Korn, men vel noget mindre Straa, end i forste Omgang. Haarby Sogn findes samme udtærende Sædfolge, men i de øvrige Sogne i dette Herred bruges dog i Almindelighed flere Groes- marker, og den ældre Drift uden teen Brak er her endnu hyppigere, 10