Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•$k .v- '> ” m
144
Hans Besætning paa omtrent 21 Tdr. ?tgec og Eng var 6
Koer, 4 Heste, 10 Faar, et Par Ungqvæg og 1 Fol aarlig. Hestene
og Ungqvæget holdes paa Stalden om Sommeren. Hans Nielsen
avler imellem 30 og 10 Lpd. reenskaget Hor om Aaret, som han
tilbereder ved sine egne Folk alene.
Poul Poulfttt i Næsby har beagt sine Jorder i en god Orden,
idet han aarlkg mergler et Læg af omtrent 10 Tdr. Lands Størrelse.
Mergelen bringes paa Gronjorden om Vittteren, spredes strax, og
ligger saaledes til Foraaret.
Hans Drift ec folgende:
1. Brak.
2. Naps/
3. Rug og Hvede.
4. Byg.
5. Rug-j- og Erter.
6. Havre.
7. 8 og 9. Klover.
Rapssæden lykkes fortræffeligt bos ham. Han har dyrket denne
allerede siden 1822, meit sorst fra 1830 af har han taget et heclt
Læg, og sideil den Tid, paa 10 å 11 Tdr. Land, avlet fra 50 til
130 Tdr. Raps aarligen. I 18 Aar har Rapssæden kun flaaet feil
2de Gange. Han har i det Hele i den Tid omtrent avlet Raps
for 10,000 Nbd., og havde 1832 og 1838 1000 Nbd. aar lig.
I Baag Herred er Overgangen til bedre Drift, som en Folge
af Brak og Rapsdyrkning, videre fremme end i de tilstodeilde
Herreder. Jeg troer, at det især er Frederiksgaves Godses Bonder,
der heri ere gaaede forud. Boilderne prise den nu bortreifte For-
pagter Hildebrand, fordi han ved Naad og Daad opmliutrede til
og ligesom paanodte dem at dyrke Raps, hvorved de tillige nodtes
til at hegne og at brakke.
Man fortæller, at en Bonde kom til ham, for at laatte en
Sum Penge, der nodvendkgen ffulde udbetales. Hildebrand erklærede
sig villig hertil, men med den Betingelse, at han vilde foreskrive
Bonden, paa hvad Maade han skulde drive sin Jord. Denne ind-
gik herpaa, og eildskjotttt han tillige, med sine Bymænd havde meget
imod Rapsdyrkningen, maatte han nolens volens begynde hermed,