Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

147 Enkelte tage Naps forud. Sognefogden holdt paa 50 Tdr. band 13 Koer, nogle Ungqveeg, 4 Heste og 2 Plage. Qvægholdet er altsaa her gunstigere end i Baag Herred. I Beilby Sogn haves samme Drift og Forhold af Qvægbesættting. Qvæget holdes inde om Natten formedelst de flette Hegn, der atter ere en Folge nf den weget flette Udskiftning. Det Onde har altsaa her en god Side, da Qvæget uttdgaaer, især i Efteraaret, at doie Ondt i de lange Nætter. I den saakaldte Humleegn, eller især i Asperup, Brenderup og Fjeldsted Sogne, er Driften den samme, som er anfort i Norceaaby. Denne Egtt udmærker sig ved sine velhavende Bonder, der foruden deres gode Drift i Marken og deres Virksomhed i deres Humle- haver, maaskee af alle Bonder i Landet have den største Sands for Reenlighed, Orden og pyntelige Boliger. Hos tvende Boelsmænd l Brenderup Sogn traf jeg en god Vexeldrift, nemlig hos Jorgen Pedersen i Aahoirup og Jorgen Lorentzen Tokkelund, der drive deres horder saaledes: 1. Brak, besaget til Staldfodring. 2. Rug. 3. Kartofler. 4. Byg. 5. Havre. 6. 7. Græs. Jorgen Pedersen har, paa 11} Ldr. Land Ager og 3 Tdr. ^nd Eng, 4 Koer, 3 Ungqvæg og 2 Heste, som staldfodres halvt °m Sommeren. Hans Stald er smukt indrettet med gibset Loft, ^jodningsvandet samler han i en Beholdttittg for at benytte det til Kompost-Blanding. Han har bygget sig en god Kartoffelkjelder. Han vil efter 20 Skpr. Udsæd have avlet 48 Tdr. Korn, en Af- grobe, der stemmer med flere Opgivender fra denne Egn, og synes lkke urimelig, naar man seer Egnens herligtncercde Qvæg, hvorved en stærk lerede Jord kan gives rigelig Gjodning. Bønderne have i længere Tid været Selvekere, have en aarlig god Hjælp i deres Humlehaver, og have oftere Indtægter af deres Skove, hvilket llt bidrager til den store Contrast, de danne mod deres Naboer t ^kouby Herreds nordlige Sogne. Det er i Særdeleshed Gylden-