Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
148 fteens Fæstegods, som er mærkeligt tilbage i Velstand og Agerdyrkning i Sammenligning med Bønderne i Humleegnen. Brak er her endnu ei almindelig, og det er sjeldent at træffe en Bonde, som brakkec et heelt Læg. Merglingen er hidtil næsten ubenyttet, Qvceget smaat og man regner kun een Ko pr. Tonde Hartkorn. Boligerne ere flette og oste ureenlige, og Skjonhedssandsen hos Bonden maa man her soge efter. Hans Characteer er, saa forekommer det mig, ei heller saa livlig som i hkin Egn. Det er sikkert Fæsteforholdet, Hoveri in natura og Mangel paa Exempel iblandt Bonden selv, i Forbindelse med et mindre gunstigt Jordsmon, der er Aarsag i denne Forffjel. 8 Aars Drift med Leiebyg eller Boghvede og Hor t Brakken er den almindelige Dyrkningsmaade, dog have de sydlige Sogne nogen Forspring, navnlig Haarslev, Viggecslev og Veflinge, hvor der findes Selveiendom, bedre Beliggenhed af Jorderne og Exempel fra flere mindre Avlsgaarde. Gaardeier Rasmus Rasmussen, som eker en Parcel af Elved- gaard, giver, skjondt en aldrende Mand, et Exempel paa denne Egns bedre Drift. Iblandt andet benytter han ofte med god Folge Nedploining af gron Boghvede i Brakmarken. Sonderso Sogns Beboere, som tildeels ere hoverigjorende Bonder til Dallund, behandle ei deres herlige Jorder godt, de mishandle dem snarere. Alle Arter af Ukrudt, og især den fordærvelige „Ondeurt" (chrysantemum segetum), skjule her ofte Markerne i en saadan Grad, at man neppe skjelner hvad Kornsort de bære. Skam og Lunde Herreder ere ei heller meget fremmelige t Cultur. Leiebygget er her saare almindeligt, og som en Folge af Huusfliden, der er denne Egns Særkjende, dyrkes megen Hor i Brakken. Til Skam Herred ere enkelte driftige Bonder hidkomne fra det sydlige af Fyen, navnlig Niels Pedersen i Norreby fra Assens og Hans Jorgensen i N. Hoirup, der har hfemme paa Helnæs. Denne Halvoes Beboere havde meget at fortælle mig om, hvor langt Sletten stod tilbage for dem i Agerbruget; dog Hans Jorgensen i Hokrup har allerede draget flere af de yngre Mænd med sig, og hans Exempel vil virke i en stocre og storre Kreds. Hans Jorgensen har en 9-aarig Kobbeldrift med gronjords Havre, reen Brak og fire Aars Hvile; Ageren udlægges i Rug.