Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
fteens Fæstegods, som er mærkeligt tilbage i Velstand og Agerdyrkning
i Sammenligning med Bønderne i Humleegnen. Brak er her endnu
ei almindelig, og det er sjeldent at træffe en Bonde, som brakkec
et heelt Læg. Merglingen er hidtil næsten ubenyttet, Qvceget
smaat og man regner kun een Ko pr. Tonde Hartkorn. Boligerne
ere flette og oste ureenlige, og Skjonhedssandsen hos Bonden maa
man her soge efter. Hans Characteer er, saa forekommer det mig,
ei heller saa livlig som i hkin Egn. Det er sikkert Fæsteforholdet,
Hoveri in natura og Mangel paa Exempel iblandt Bonden selv, i
Forbindelse med et mindre gunstigt Jordsmon, der er Aarsag i
denne Forffjel. 8 Aars Drift med Leiebyg eller Boghvede og Hor
t Brakken er den almindelige Dyrkningsmaade, dog have de sydlige
Sogne nogen Forspring, navnlig Haarslev, Viggecslev og Veflinge,
hvor der findes Selveiendom, bedre Beliggenhed af Jorderne og
Exempel fra flere mindre Avlsgaarde.
Gaardeier Rasmus Rasmussen, som eker en Parcel af Elved-
gaard, giver, skjondt en aldrende Mand, et Exempel paa denne
Egns bedre Drift. Iblandt andet benytter han ofte med god Folge
Nedploining af gron Boghvede i Brakmarken.
Sonderso Sogns Beboere, som tildeels ere hoverigjorende Bonder
til Dallund, behandle ei deres herlige Jorder godt, de mishandle
dem snarere. Alle Arter af Ukrudt, og især den fordærvelige „Ondeurt"
(chrysantemum segetum), skjule her ofte Markerne i en saadan
Grad, at man neppe skjelner hvad Kornsort de bære.
Skam og Lunde Herreder ere ei heller meget fremmelige t
Cultur. Leiebygget er her saare almindeligt, og som en Folge af
Huusfliden, der er denne Egns Særkjende, dyrkes megen Hor i
Brakken. Til Skam Herred ere enkelte driftige Bonder hidkomne
fra det sydlige af Fyen, navnlig Niels Pedersen i Norreby fra Assens
og Hans Jorgensen i N. Hoirup, der har hfemme paa Helnæs.
Denne Halvoes Beboere havde meget at fortælle mig om, hvor
langt Sletten stod tilbage for dem i Agerbruget; dog Hans Jorgensen
i Hokrup har allerede draget flere af de yngre Mænd med sig, og
hans Exempel vil virke i en stocre og storre Kreds. Hans Jorgensen
har en 9-aarig Kobbeldrift med gronjords Havre, reen Brak og fire
Aars Hvile; Ageren udlægges i Rug.