Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
Lunde Herred, som eier nogle af Amtets bedre Jorder, har i
det Hele taget maaskee den fletteste Drift i Fyen; og den, der i een
Dag har besogt Selveierne i Vends Herred og Hoveribomderne i
Lunde Herred, maa frapperes over den vide Afstand, der er imellem
disses oeconomiffe Forhold; en Afstand man dog maa haabe er paa
Veie til at jævne sig.
Lunde Herred tæller, ligesom Skam Herred, næsten kun Fæste-
bønder, af hvilke en stor Deel Hoveribonder. Det har imidlertid
meget undret mig, at N. Slettetts Bonder, der i over 100 Aar
fve bekjendte for deres store Huusflid, at disse, uagtet denne, ere
saameget tilbage i Velstand for andre Bonder i Landet, der forresten
have levet i samme ydre Forhold; dog vilde de maaskee have været
endnu mere tilbage, om de et havde havt Huusfliden at ftotte dem
til. Ester min Anskuelse troer jeg imidlertid, at Huusfliden paa
den Maade, den som oftest har været drevet, ei har gavnet Be-
boerne synderligt, ja den har maaskee, i enkelte Tilfælde, holdt dem
were tilbage i deres Agerbrug, end den har nyttet ved sin simple
Indtægt; — dog herom mere i et andet Capitel.
I Lumby Sogn, hvor der findes gamle Selvekere, brakkes
hyppigt; man tager i 9 Aac 2de Gange Byg, enten umiddelbart
efter hinanden eller med en Erte-Afgrode derimellem.
I Drslev By har Gaardmand Rasmus Nielsen havt en
Understøttelse af 50 Nbd. aarlkg i fire Aar af Landhuusholdnings-
Selflabet, til at iudfore en Vexeldrift med Brakfrugter. Han har
et Areal paa 36 Tdr. Land, stærk leermuldet flad Jord, af hvilke
omtrent 32 Tdr. ere inddeelte i 9 Marker og drives med
1. Groujords-Havre.
2. Staldfoder, Vikker, Boghvede.*
3. Hvede med 3 Ploininger.
4. Kartofler.
5. Byg.
6. Erter.
7. Rug.-s-
8. 9. Klover.
Gti -lofte dyrkes i fri Drift. Afgrøden var i 1839 t Gjennem-
fnit i) Fold. 1838 havdes 13 Fold Hvede, 9 Fold Nug, fra 8