Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
155 Land, og det i en meget intensivere Drift, end den, der brugeS her tillands. Det er naturligt, at de dannede Landmænd i Amtet paa de større Gaarde benytte deres Arbeidskraft rigtigere, og disse have et andet Forhold af Hestenes Antal, der er forholdsviis mindre jo storre Areal der drives under een Gaard. Af Gaarde, som drives uden Hoveri, har Billeshauge med omtrent 150 Tdr. Land geometrisk 12 å 14 Heste. Jorden er stærk Leer, hvoraf ft saaes, T’j brakkes. Paa Marienlund med en tilkjobt Bondegaard, ialt 310 Tdr. Agerland, holdes 14 Heste. Torpegaard med 176 Tdr. Agerland, 10 Arbeldsheste. ft saaes, ft brakkes. Langenso med lette Jorder, 328 Tdr. Agerland, har, foruden nogle Mergelheste, kun 14 til Arbeide. Extirpatoren og Scarifi- catoren bidrage her til en stor Besparelse af Arbeidskraft, hvilket ogsaa er Tilfældet paa Oregaard, hvor man paa 280 Tdr. Land holder 12 Arbejdsheste. Paa de fleste Gaarde, der have Hoveri, holdes desuden endeel Arbeidsheste til Jordernes bedre Bearbeidning, saaledes Gyldensteen 18 Stke., Harritzlevgaard 12, Frederiksgave 25, Hofmansgave 12. Denne Arbeidskraft kan imidlertid ved Siden af Hoveriet langt- fra benyttes med fuld Fordeel. De Svingplove, som tidligere af Landhuusholdnings-Selskabet bleve indforte og fordeelte, bleve ei benyttede, da de vare for svære, men omtrent 1828 modtog man den lette amerikanske Plov med mere Bifald; og da man nu med Lethed kan anskaffe sig disse i forbedret Construction her i Provindsen, har dette mere end noget Andet bidraget til en bedre Bearbeidning og en ftor Besparelse af Hestekraften. Ligesom Ploven, saaledes har Ploiningen forbedret sig, hvortil de i de sidste Aar oprettede Pcoveploininger ei lidet have bidraget. Bonden er ofte endnu bange for at gaae dybere i Jorden med Ploven end forhen, hvilket paa sine Steder vel kan være rigtigt, indtil han ved en foroget Gjodningskrast kan danne sig en dybere frugtbar Agerkrumme.