Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
Land, og det i en meget intensivere Drift, end den, der brugeS
her tillands.
Det er naturligt, at de dannede Landmænd i Amtet paa de
større Gaarde benytte deres Arbeidskraft rigtigere, og disse have et
andet Forhold af Hestenes Antal, der er forholdsviis mindre jo
storre Areal der drives under een Gaard. Af Gaarde, som drives
uden Hoveri, har Billeshauge med omtrent 150 Tdr. Land geometrisk
12 å 14 Heste. Jorden er stærk Leer, hvoraf ft saaes, T’j brakkes.
Paa Marienlund med en tilkjobt Bondegaard, ialt 310 Tdr.
Agerland, holdes 14 Heste.
Torpegaard med 176 Tdr. Agerland, 10 Arbeldsheste. ft
saaes, ft brakkes.
Langenso med lette Jorder, 328 Tdr. Agerland, har, foruden
nogle Mergelheste, kun 14 til Arbeide. Extirpatoren og Scarifi-
catoren bidrage her til en stor Besparelse af Arbeidskraft, hvilket
ogsaa er Tilfældet paa Oregaard, hvor man paa 280 Tdr. Land
holder 12 Arbejdsheste.
Paa de fleste Gaarde, der have Hoveri, holdes desuden endeel
Arbeidsheste til Jordernes bedre Bearbeidning, saaledes Gyldensteen
18 Stke., Harritzlevgaard 12, Frederiksgave 25, Hofmansgave 12.
Denne Arbeidskraft kan imidlertid ved Siden af Hoveriet langt-
fra benyttes med fuld Fordeel.
De Svingplove, som tidligere af Landhuusholdnings-Selskabet
bleve indforte og fordeelte, bleve ei benyttede, da de vare for svære,
men omtrent 1828 modtog man den lette amerikanske Plov med
mere Bifald; og da man nu med Lethed kan anskaffe sig disse i
forbedret Construction her i Provindsen, har dette mere end noget
Andet bidraget til en bedre Bearbeidning og en ftor Besparelse af
Hestekraften.
Ligesom Ploven, saaledes har Ploiningen forbedret sig, hvortil
de i de sidste Aar oprettede Pcoveploininger ei lidet have bidraget.
Bonden er ofte endnu bange for at gaae dybere i Jorden med Ploven
end forhen, hvilket paa sine Steder vel kan være rigtigt, indtil han
ved en foroget Gjodningskrast kan danne sig en dybere frugtbar
Agerkrumme.