Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
159 Dette være nok sagt om Jordens Inddeling, Bearbekdning og Afgrode i Odense Amt. Gjor Sommerstaldfodring Fremgang? Hvilke Ind- vendinger gjores herimod? >^ommerstaldfodring i strengeste Betydning findes lkgesaa lidet i det nordlige Fven, som i andre Dele af Landet. Thi efter Hosten benyttes Græsningen fornuftigviis ved lose Kreature, for at den kraftige Esteraacs-'Vegetation ei skal gaae tabt for Agerbruget. Kun meget faa Landmænd holde deres Qvæg bestandig paa Stalden indtil Hosten er endt, hvorimod Arbeidshestene meget ofte holdes inde hele Sommeren, selv hos Bonden, hvilken Sidste nu ogsaa erkjender, at det er til Fordeel, at anvende mere Omsorg, end hidtil er fleet, paa Hestekraftens Vedligeholdelse. Man træffer overalt Bonder, som holde i det mindste 2 Heste paa Stald den længste Tid af Sommeren, hvilket især synes hensigtsmæssigt der, hvor Hestene faae Kjerne ved Siden af det Gronne i Forbindelse med tort Foder, thi herved næres Senekeaften mere, hvorimod Græsset alene giver en mere extensiv Næring, der gjor Hesten ubeqvem til Arbeide. Ungqvcegets Staldfodring træffer man paa mange Steder, lige- som og Mange bruge at give Dvæget noget Gront om Natten paa Stalden, og lade dem gaae lose om Dagen. Atter Andre holde kvæget inde baade om Natten og om Middagen, uden at give dem nogen Slags Foder; der opnaaes herved, at Qvæget, der an- vender Tiden i Stalden til Drovtygning, er hungrigt naar det kommer ud, og ceder af denne Aarsag langt roligere, hvorved det træder mindre Grces ned, end naar det, efter stillet Hunger, lober uroligt omkring i Marken.