Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Den eneste Herregaard i Odense Amt, hvor Staldfodring er
udfort conseqvent i mange Aar, er hos Hr. Proprietair Schmidt
paa Ostergaard i Bjerge Herred. Vexeldrift med Staldfodring har
her været indfort siden 1817.
Hestene komme paa Græs i Juli og Koerne i Wvret; Ung-
qvæget holdes paa Stald hele Sommeren. Gaardens Areal bestaaer
af 390 Tdr. Agerland stærke Leerjorder, 22 Tdr. Land simple Enge,
20 Tdr. Land gode Enge.
Ageren drives i folgende Vexeldrift, der forhen har været nævnt:
1. Halv Rug, halv Havre.
2. Rug, Vikkehavre, Vikkebyg, Boghvede o. s. v., til
Staldfodring.
3. Hvede og Rug *.
4. Erter, Kartofler og Vikker.
5. Byg.
6. Klover og Rakgræs.
7. dito.
Naar Kloveren i 2det Aar er bjerget, halvbrakkes til Nug.
Besætningen bestaaer af 105 Koer, 23 Qvier, 12 Kalve, 20
Stude og Tyre, omtrent 100 Faac og fra 60 til 100 Sviin,
eftersom Kartoflerne lykkes. Desuden 16 Arbeidsheste, samt8Luxus-
heste og Tillæg.
Der gjodes kun hvert 7de Aar, men da meget stærkt. Gjennem-
snits-Avlen har været paa 1 Td. Land 8 a 9 Tdr. Hvede, 8 Tdr.
Nug, 7 a 8 Tdr. Byg, 7 a 8 Tdr. Havre, 7 Tdr. Erter, 100
Tdr. Kartofler. Maximum har været 17| Tdr. Rug, 12 Tdr.
Hvede, 11 Tdr. Byg, 12 Tdr. Havre, 110 Tdr. Kartofler.
Mekeri-Productivnen paa Dstergaard kan ei sammenlignes med
andre Gaardes Producter, da den staaer tilbage i Qvalitct og
Qvantitet, dog mener Hr. Schmidt, at tilfældige Omstcendigheder
og ikke Staldfodringen har meest Skyld heri. Den forogede Gjod-
ningspcoduction ansees for Hovedsagen, og man kan let forestille
sig, hvor stor Kraft Ostergaards Jorder maae besidde; dog synes
Kornafgrøderne ei at svare til denne, og at det her bekræfter sig,
hvad jeg troer mig overbevkist om, at Ageren hertillands, hvor
Klimatet saa meget begunstiger Ukrudtets Væxt, nødvendig maa