Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
160 Den eneste Herregaard i Odense Amt, hvor Staldfodring er udfort conseqvent i mange Aar, er hos Hr. Proprietair Schmidt paa Ostergaard i Bjerge Herred. Vexeldrift med Staldfodring har her været indfort siden 1817. Hestene komme paa Græs i Juli og Koerne i Wvret; Ung- qvæget holdes paa Stald hele Sommeren. Gaardens Areal bestaaer af 390 Tdr. Agerland stærke Leerjorder, 22 Tdr. Land simple Enge, 20 Tdr. Land gode Enge. Ageren drives i folgende Vexeldrift, der forhen har været nævnt: 1. Halv Rug, halv Havre. 2. Rug, Vikkehavre, Vikkebyg, Boghvede o. s. v., til Staldfodring. 3. Hvede og Rug *. 4. Erter, Kartofler og Vikker. 5. Byg. 6. Klover og Rakgræs. 7. dito. Naar Kloveren i 2det Aar er bjerget, halvbrakkes til Nug. Besætningen bestaaer af 105 Koer, 23 Qvier, 12 Kalve, 20 Stude og Tyre, omtrent 100 Faac og fra 60 til 100 Sviin, eftersom Kartoflerne lykkes. Desuden 16 Arbeidsheste, samt8Luxus- heste og Tillæg. Der gjodes kun hvert 7de Aar, men da meget stærkt. Gjennem- snits-Avlen har været paa 1 Td. Land 8 a 9 Tdr. Hvede, 8 Tdr. Nug, 7 a 8 Tdr. Byg, 7 a 8 Tdr. Havre, 7 Tdr. Erter, 100 Tdr. Kartofler. Maximum har været 17| Tdr. Rug, 12 Tdr. Hvede, 11 Tdr. Byg, 12 Tdr. Havre, 110 Tdr. Kartofler. Mekeri-Productivnen paa Dstergaard kan ei sammenlignes med andre Gaardes Producter, da den staaer tilbage i Qvalitct og Qvantitet, dog mener Hr. Schmidt, at tilfældige Omstcendigheder og ikke Staldfodringen har meest Skyld heri. Den forogede Gjod- ningspcoduction ansees for Hovedsagen, og man kan let forestille sig, hvor stor Kraft Ostergaards Jorder maae besidde; dog synes Kornafgrøderne ei at svare til denne, og at det her bekræfter sig, hvad jeg troer mig overbevkist om, at Ageren hertillands, hvor Klimatet saa meget begunstiger Ukrudtets Væxt, nødvendig maa