Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

161 renseS i heel Brak. Ostergaards Jorder lide mere end de fleste Gaarde, seg har sect, af en ftor Mængde Ukrudt, der tager Kraft fra Sæden; desuden skal i gunstige Aac Sæden meget let gaae i Leke, hvorved baade Korn og Straa forringes. Koruet paa Dster- gaard stod i Sommeren 1810 ei saa godt, eller i det mindste ei bedre, end paa de fleste andre Gaarde i samme Egn. Jeg tilstaaer, det er en vanskelig Sag for en Fremmed, at bedom me det Hensigts- mcessige af de forskjellige Driftsmaadec, da han ei kan kjende de locale Forhold, som kun den paa Stedet bekjendte Mand alene kan sætte sig ind i; det er derfor langt fra, at jeg vil paastaae, at Dstergaard uden Staldfodring og med heel Brak vilde give et større Udbytte. Hr. Pastor Rutzau i Viby har i mange Aar havt Vexeldrift og halv Staldfodring. Arealet er omtrent 50 Tdr. Land, foruden nogle Enge; 4 Tdr. Land ligge i fri Drift, og 47 Tdr. ere deelte i 9 Marker, saaledes: 1. Dyrket Brak med Vikkehavre; den erholder ialt 4 ä 5 Plotninger til Hvede. 2. Hvede, gjodet med 36 Bsttderlces pr. Td. Land. 3. Vyg med 3 Plotninger. 4. Erter, 1 a 2 Ploininger. 5. Hvede, 1 å 2 Ploinittgec -f. 6. Kartofler. 7. Byg. 8. Klover, 2 Gange flaaet. 9. Græs. Paa de 4 Tdr. Land saaes Vikkehavre, 1 Aars Klover o. s. v., og allerede 1822 havdes 12,000 Al. med Lucerne. 1810 traf jeg 6000 Al. heraf. Den er saaet i Rader, for bedre at kunne holdes reen. Den bruges til Hestene, og kan i kolde Aar slaaes 3 Gange; men i meget varme Aar, f. Ex. 1826, slaaes 5 Gange; men almindeligst 4 Gange. 1840 floges den forste Gang den 4de Mai, men undertiden forst 4 Uger senere. Besætningen er paa hele Prcestegaardens Areal (63 Tdr. Land) 6 Heste, 15 Malkekoer, 14 Ungqvæg og Tyre, 10 Faar og Beder. 11