Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

162 Agerlandet horer til Fyens fortrinligste Jorder, og giver, efter Hr. Pastorens Opgivende, et Udbytte, som kun meget Faa ville kunne opvise. Der skal i enkelte Aar være avlet indtil 400 Tdr. Sæd, cUev 15 Tdr. pr. Td. Land, af alle Sædarter; Man vil heraf see, at Kornavlen ei synes at have lidt ved Vexeldriftens og Stald- fodringens Indførelse ved Viby Præstegaard; dog overbeviste jeg mig i 1810 om, at Ukrudtet i kolde Aar tager stærk Overhaand paa disse Jorder, trods Kartoffeldyrkningen og Jordens stærke Be- arbeidning *). Het er ei alene^hos os, at Brakken synes nødvendig for at holde Jorden reen og for at frembringe vægtig Sæd, men selv i de bedste Egne af Tydskland har jeg seet Beviser herpaa, og tillader mig her at an fore et Exempel. Gaarden HundiSburg ved Magdeburg, hvis Areal tildeels beftaaer af Magdeburg-Slettens bekjendte dybe Muldjord, blev i 1836, da jeg opholdt mig der, dreven i fri Drift, men dog med stadigt Hensyn paa en Vexel af langstraaet Sæd og Bælgsæd, Oliesæd eller Rodvæxter. Det meget betydelige Schæferi kunde om Sommeren græsses i Skovene og paa andre udyrkede Græsgange, og den velnærede Besætning af ostfrisiske Køer og fede Stude blev hele Aaret holdt paa Stald og fodredes med Spol, tilsat Oliekager og Grut af Bønner eller Erter, samt en stor Mængde Roer, hvorved tillige største Delen af Hvede- og Rugstraaet kunde anvendes til Strøelse under Qvæget og Faarcne. Gaarden fik herved en saadan Mængde Gjodning, at man kunde gjode, hvor man ønskede det, hvert 3die eller 4de Aar. Man ffulde troe, at Udbyttet af Ageren maatte her være meget betydeligt, saameget mere, som Gaarden blev drevet meget omhyggeligt, men jeg overbeviste mig om, under mit 1-aarige Ophold paa denne Gaard, at 6 til 7 Fold Korn her maatte kaldes en god Høst. Straaet, der var voxet for yppigt og meget ofte havde leiet sig, var saa kraftesløst, at i I ær al Rughalmen ei kunde benyttes til Fodring. Ukrudtet havde en saadan Overhaand, at fattige Folk, indtil over 100 i Tallet, tiggede om Til- ladelse til at luge Byg- og Havresæden om Forsommeren, for at faae Gronr til deres Koer og Geder, og kun under streng Opsigt og paa Bilkaar om, at luge reent, fik de Tilladelse dertil. Dette kunde synes en Fabel for den, som ei kjender de tydske Daglejeres Trang oz Nær- somhed, og ei har seet den Masse af Ukrudt, især af Kidike og Knup, som ofte kommer frem i Sæden paa denne Egn. Kornet, som her blev avlet, var smaat i Kjærnen, og veiede langt mindre end Kornet hos os. Et Tilfælde gav Leilighed til, at man 1835 maatte saac en Hvedemark i en Art Heelbrak, hvori Faarene forud stadigt havde