Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

163 Foruden de her nævnte Exempler paa Staldfodring, træffes endnu mange af DHrr. Præster og Skolelærere, ligesom mange baade Gaardmænd og Huusmænv, der efter Omstændighederne paa forstjellig Maade og med forskjelligt Eftertryk holde enten deres Koer inde om Dagen og fodre dem paa den Tid med Gront, og totre dem da ude om Natten; Andre gjore det omvendt, og sætte Qvæget ittd om Natten, og give dem da et Foder Vikkehavre eller Klover paa den Tid af Sommeren, da Græsset flipper. Saaledes ftald- fodres halvt paa Selleberg, hvor Koerne toires i Forsommeren. Man har her begyndt at fodre dem inde med Gront Morgen og Aften, og i stærk Varme sættes Qvæget paa Stald om Middagen. Paa Billeshauge bruges samme Maade. Paa Talleruplund sættes kvæget ind om Middagen og fodres. Hr. Hviid paa Stutterigaarden holder sine Koer inde paa tort Foder indtil Klovercn er hostet. Efter denne Tid holdes de inde blot om Middage«. Man er et ret enig i, om Toiring i det Storre er at anbefale. Imidlertid har dog atter Flere begyndt at wire, efterat de eir Tid lang havde ophort hermed, f. Ex. paa Bro lokke ved Kjerteminde, hvor 120 Koer holdes i Toir og passes af 3 Røgtere. De Indvendinger man har herimod er især Vanskelig- heden af at faae tro Folk, der, fornemmelig ved Vandingen, passe at Qvæget faaer tilstrækkeligt at drikke; desuden er i varme Sommere Toirene ei nogen lideu Udgift, thi mange af Toirene lobes da istykker, naar kvæget bisser. Det træffer ei heller sjeldent, at flere Koer forblive golde, naar Røgterne ei ere opmærksomme, om endog Tyrene blive gaaende lose blandt det toirede O.væg. Hr. Utke paa Bcolokke troer at kunne græsse Qvæg mere ved Toiring, end ved los Græsning. Hr. Madsen paa Uggerslevgaard har for holdt sit Qvæg inde om Middagen, og efter Omstændighederne givet det græsset, — ved Siden af saaedes Hvede uden Brak, og Enhver kunde langt borte fra kjende, hvormeget den heelbrakkede Hvede stod bedre end samme Sæd i samme Mark efter en Sommersrugt, ligesom og den førstnævnte Hvede blev smukkere Handelsvare. For ei at gjøre Hundisburg Uret, maa jeg bemærke, at for en halv Snees Aar tilbage havde Iorderne været noget forsømte, og især lidt ved en altfor grund Pløining, der ei nok fordeelte den overflødige Gjødnings-Kraft. 11*