Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
164 Gront i nogle paa Gaarden opstillede Hække. Nu toirer han i Al- mindelighed sine Koer indtil efter Host og kjorer da Vand til hver Ko. Hr. Mackeprang, der har Margaard og Langenso i For- pagtning, har ophort at toire Qvæget, da han troer, at dette er uhensigtsmæssigt paa de hoie Bakker, hvor deels Græsset er ulige fordeelt, og hvor man ei med Lethed kan kjore Vand til Qvæget. Han har 1840 begyndt at holde sit Hollænders paa Stalden endeel af Dagen paa folgende Maade: Klokken 5 om Morgenen blive Koerne efter Malkningen drevne paa Græsgange. Kl. 10 å 11 blive de atter indbundne, eftersom Varmen er stærk. Koerne blive da malkede til Middag, drives ud Kl. 2 og atter hjem Kl. 6^ a 7, hvorefter de malkes 3dke Gang og blive staaende paa Stalden til næste Morgen Kl. 5. „Da jeg" — siger Hr. Mackeprang — „kun har provet denne Methode i een Sommer, kan jeg kun tilfoie, at Melkeproductionen var lige- saa stor, som Aaret forud, da Koerne vare toirede; men en betydelig Deel Gjodning blev samlet, da der kunde stroes endeel Foder, hvoraf man nødvendig maa have Forraad." Denne Maade at holde Qvæget paa lader sig paa mange Steder udfore med megen Fordeel, og om det end ek er nogen Staldfodring, fan det dog kaldes en Staldholdning, hvorved forst og fremmest vindes en sior Deel Gjodning. Jeg troer med Hr. Mackeprang, at man næsten kan holde ligesaameget Qvæg paa denne Maade, som ved Toiling. Det er, foruden Forraad af Stroelse, imidlertid en Betingelse, at Staldene ere luftige anlagte, med nogenledes hoie Stader, saa at den flydende Giodning kan faae Aflod; men er dette Tilfældet, kan man i Regn- veic holde Koerne, og saaledes ogsaa Melken, renere i Stalden, end naar de malkes paa en dyb solet Malkeplads. Denne anførte Maade vced jeg vel er intet Nyt, da alle Bonder i Jylland omtrent skulle bruge noget Lignende; men Hr. Forpagter Hansen paa Oregaard under Grevskabet Gyldensteen er, mig bekjendt, den Forste i Fyen, der har indfort denne Skik, og det allerede for 17 Aar siden, og han paastaaer, at han herved alene har været sat istand til at holde sine flette Jorder i nogenledes Kraft.