Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
165 Desuden er denne Maade, især i stærk Hede og i vaade Aar, langt sundere for Qvæget, end naar de bestandig gaae ude. Ingen- steds i Fyen har jeg sect en smukkere og mere velnæret Qvægftamme, end hos Hr. Hansen. Hans Meieri-Pcoducter ere ved Siden af særdeles gode, og hans Hollcendcrioste anseer jeg endog for nogle af de bedste i Amtet. Hr. Hansen finder flere og flere Efterfølgere i denne Skik, s. Ex. Kjersgaard og Hofmansgave; paa sidste Sted indforts seg den selv som Forvalter hos min Broder i Foraaret 1810, og overbeviste mig om, at denne Skik var udforlig og ttyttig. Den ttoget smalle Kolade var i den varmeste Tid knap luftig nok, dog randede jeg nogen Bod herpaa ved at slaae en Muursteen ud for Muttden af hver Ko, faa at Udaandingen ei flog tilbage fra Væggen. Det er vel ei her Stedet at gjentage og afhandle Sommer- staldfodringens Fortrin og Mangler, der af saa Mange ere og frem- deles ville blive omtvistede. Kun vil jeg endnu bemærke: at det fore- kommer mig som et taleitde Beviis fra Praxis imod fuld Stald- fodring, at denne endnu ei hos os har holdt Stik i længere Tid til væsentlig Nytte for dens Velyndere, ei heller har den fundet stadig Efterfølgelse af Nutidens mange danmde Landmænd, der ei vilde være blevne taufe Tilskuere til en gjennemgribende nyttig Grund- forbedring i Agerbruget. En Bemærkning fra Theorien, som syltes mig gruttdet paa mere end Hypothese, er, hvad den chcmiske Pro- fessor Doberaitter i Jena ved en Samtale angaaende Qvægets Ud- dunstttittg yttrede for mig. Han paastod, at et Qvoeghoved af al- mittdelig Størrelse omtrent udaander 2 a 3 Pd. Kulsyregas om Dagen, foruden dets Uddunstning igjennem Huden, der maaskee indeholder ligesaamcget heraf. Denne Luftart udpustes umiddelbart paa Græsset og Jordsmonnet, og indsuges heraf med megen Hur- tighed, og da Kulsyregassen er een af Planternes vigtigste Nærings- stoffer, indseer man let, at den paa Græsvæxten maa have en gunstig Indflydelse. Antager man, at hver Ko i 6 Maaneders Græsningstid daglig udaander og uddunster 4 Pd. af denne Luft- art, eller 6 til 800 Pd. hele Sommeren, da er det ei urimeligt at antage, at Græsgangen herved vedligeholder en Kraft, som ei kan erstattes ved en storre Gjodningsmasse. Jeg antager, at Kulsyre-