Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

166 gassen bidrager til at forege Kornets Væxt og Straaets Consistents, der synes at tabe sig paa Agre, hvor der ei græsses; man seer jo, at Afgroder fra Egne, hvor Markernes Muld hvile paa kulsuur Kalk eller Kridt, at de her ere meget lønnende og Kornet meget vægtigt. Englænderne have jo alt længe gjort opmærksomme paa den vel- gjorende Virkning af Uddunstningen, der spores paa Ageren der, hvor Qvæget ligger paa Græsset. Den anforte Theorie, saa luftig den end syltes, har derfor maaskee en reel Grund. Faareholdningens Nytte grunder sig vel ogsaa herpaa, ligesom Iordstroelse i Staldene selv, hvorved den tunge Kulsyregas op- fanges. Dette være her nok om Theorien. 7. Anvendes Kalk, Dynd, Mergel etter kunstig Gjod- ning? Har man gjort Forsog med at branrde Grvn- svevr, saavel paa Ageren, som paa Enge? Virkningerne heraf? Hvorledes var det Jordsmon, hvorpaa Braerrdingerne fandt Sted? leret, urergelagtigt, fandet eller tyvagtigt? er vel intet Punct i Landvæsenet, hvori Landmanden i Fyctt feiler mere, end i Behandlingen og Anvendelsen af Gjodningen, og endskjondt den fyenffe Bonde siger: „at det er Gjodningen, der sætter Maden paa Bordet", og ffjondt man kalder Gjodnknghoben: „Gaardens Guldbors", er man bog i Almindelighed meget skjodes- los med nt holde sammen paa den Kraft, dcr er Sjælen i Agerbruget. Selv paa de storre Gaarde seer man meget ofte, at Gjodnings- stederne ere anlagte saaledes, at Snee- og Regnvandet fra Gaards- pladsen og Tagene er ledet i Gjodningsstedet, hvorfra det atter lober