Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

168 Der ere dog nu flere Landmænd, som ere overbeviste om det Vigtige i Gjodningens hurtige Udkjorsel og Nytten af dens Spredning især ved at kjore deres Gjodning ud kort efter dens Production have bragt dens Gasser i Kraft. Man sørger af denne Aarsag for, at naar Gjodningen er gaaet i den saakaldte fede Gjæring, som indtræffer 6 L 8 Uger efter at den er kjørt af Stalden, den da bliver ud- kjort og spredet strax efter Vognen. Om Vinteren spredes Gjod- ningen saaledes paa Kartoffellandet, eller til Bikkehavre, Erter o. s. v., ja! som oftest ogsaa i Brakken, hvor den ligger spredt indtil man om Foraaret og Forsommeren kan nedploie den. Dog er det en Selv- følge, at hvor Jorden er meget bakket, eller bedækket med megen Snee, der undgaaer man at sprede Gjødning.n om Vinteren. I Preussen er man næsten endnu mere ængstelig for at lade Gjod- nkngen ligge og svinde bort paa Gaarden; man har derfor, som oftest, inddeelt Gjodningsskedet i 2 ä 3 Dele, der hver for sig er omgivet med Stakit. Man fylder da een af disse ad Gangen og lader den sidde 6 ä 8 Uger indtil den næste Afdeling er fyldt. Den første er da gaaet i behørig Gjæring, og er udfort indtil den anden Afdeling er fyldt. Er man nødt til at lade Gjodningen sidde noget længere, end man ønskede det, da lader man Qvæget træde den fyldte Afdeling godt sammen, for derved at forhindre Luften at trænge ind i Massens hvorved atter Tjæringen opholdes. I Meklenborg tilskriver man Gjodningens Spredning om Vinteren en dobbelt Nytte; thi man op- naaer ar gjode et langt større Areal, og Gjodsken antages at være kraftigere, og at den udsat for den atmosphærisse Luft danner qvælstos- holdkge Forbindelser, som meddeles Agcrskorpen, hvilken saaledes bliver at ansee likg-en Salpeterplantage. Desuden tilflriver managerens Dækning om Vinteren en ganske egen Kraft, selv om dette skeer med andre Gjenstande, der i og for sig et ere gjødendc. Aarsagen til denne Virkning er man ei paa det Rene med; men saameget er vist, at man paa enkelte Steder i Meklenborg anseer Iordens Dækning af en saa afgjorende Nytte, at man søger ved kunstige Midler at opnaae dette, f. Ex. ved flettede Straaflader, Bræder o. s. v. Dette dog kun endnu i det Smaa. Hr. Pogge til Aiersdorph har selv viist mig Korn, der, uden Gjodning, men efter en saadan Dækning, siod liqrsaa godt, som gjødet Sæd. Han har senere i de mecklenburgske Annaler meddeelt Resultaterne af sine fortsatte Forsøg i dette Punct (XXI1I Jahrgang, 5te, 6te Hefte, Side 295). Meklenborgerne indrømme vel, at Gjodningen mutigen taber nogen Krast ved t Tøbrud om Vaaren at ligge spredt paa Marken, men