Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
Geplanter.
I det Hele taget forsommer man endnu meget de af Naturen
tilbudte Hjælpemidler. Saaledes ligger uændset den store Mængde
Planter, som Havets Bund frembringer, og som af Vandet til-
fores Kysterne. Det er vel sandt, størstedelen af disse bestaaer af
Bændeltangett, Zostera marina, der, naar den bruges tor i Ageren,
kan ligge uforraadttet i mangfoldige Aar?) Dog kan den paa for-
ffjellig Maade bringes til nyttig Anvendelse. Saaledes har min
Fader, i mange Aar, aarlig fjert en betydelig Mængde frisk Tang
fra Stranden, og har ladet denne træde i Stykker paa Malkepladsen
og i Svinestien, ligesom paa Steenbroerne; naar den derefter sættes
sammen med Gjodning, opløses den for en Deel, efter at den
tidligere har tjent som Middel til at opfange de tabte Gjodnings-
dele. Det kan imidlertid ikke nægtes, at man efter flere Notationers
Forlob endnu kan træffe uforraadnet Bændeltang i Ageren, hvilket,
som nævnt, især er Tilfældet, naar den i tor Tilstand er benyttet
og nedploiet.
Min Fader har tillige gjort Forsog med at sætte Tangen frisk
sammen med en Tilsætning nf ulæsket Kalk; men dette var derls
kostbart, deels svandt Tangmasscn saameget, at man efter et Aars
Forlob kun beholdt omtrent | af den sammensatte Tang tilbage.
Det forekommer mig, at Jorden bliver mcest græsloben, hvor
man har anvendt Tanggjodning; dog tyder dette maastee hen paa
den ftorre Kraft i Forbindelse med Fugtighed, som den meddeler
Ageren.
Bændeltangen er paa flere Steder, f. Ex. paa Hindsholm,
ligesom i Vends Herred ved Sokysten, forsogt som Gjodningsmiddel;
dog er man i Almindelighed ei gunstig stemt for denne, og da
Straaproductionen i de senere 21 av ved et bedre Agerbrug saameget
er forøget, troer man ei at behove Tangen til Strøelse. Som
*) Som et Beviis paa, hvorlænge Langen kan modstaae Forraadnelse,
kan anføres, at man paa flere Steder, f. Ex. ved Rongsted i Sjælland,
har fundet uforraadnet Tang, som Afstopning imellem Stenene i nogle
Gravhoie, hvor den altsaa maa have ligget over et Aartusinde.