Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
173 Geplanter. I det Hele taget forsommer man endnu meget de af Naturen tilbudte Hjælpemidler. Saaledes ligger uændset den store Mængde Planter, som Havets Bund frembringer, og som af Vandet til- fores Kysterne. Det er vel sandt, størstedelen af disse bestaaer af Bændeltangett, Zostera marina, der, naar den bruges tor i Ageren, kan ligge uforraadttet i mangfoldige Aar?) Dog kan den paa for- ffjellig Maade bringes til nyttig Anvendelse. Saaledes har min Fader, i mange Aar, aarlig fjert en betydelig Mængde frisk Tang fra Stranden, og har ladet denne træde i Stykker paa Malkepladsen og i Svinestien, ligesom paa Steenbroerne; naar den derefter sættes sammen med Gjodning, opløses den for en Deel, efter at den tidligere har tjent som Middel til at opfange de tabte Gjodnings- dele. Det kan imidlertid ikke nægtes, at man efter flere Notationers Forlob endnu kan træffe uforraadnet Bændeltang i Ageren, hvilket, som nævnt, især er Tilfældet, naar den i tor Tilstand er benyttet og nedploiet. Min Fader har tillige gjort Forsog med at sætte Tangen frisk sammen med en Tilsætning nf ulæsket Kalk; men dette var derls kostbart, deels svandt Tangmasscn saameget, at man efter et Aars Forlob kun beholdt omtrent | af den sammensatte Tang tilbage. Det forekommer mig, at Jorden bliver mcest græsloben, hvor man har anvendt Tanggjodning; dog tyder dette maastee hen paa den ftorre Kraft i Forbindelse med Fugtighed, som den meddeler Ageren. Bændeltangen er paa flere Steder, f. Ex. paa Hindsholm, ligesom i Vends Herred ved Sokysten, forsogt som Gjodningsmiddel; dog er man i Almindelighed ei gunstig stemt for denne, og da Straaproductionen i de senere 21 av ved et bedre Agerbrug saameget er forøget, troer man ei at behove Tangen til Strøelse. Som *) Som et Beviis paa, hvorlænge Langen kan modstaae Forraadnelse, kan anføres, at man paa flere Steder, f. Ex. ved Rongsted i Sjælland, har fundet uforraadnet Tang, som Afstopning imellem Stenene i nogle Gravhoie, hvor den altsaa maa have ligget over et Aartusinde.