Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
174 Stroelse i Svlnegaardene burde den imidlertid i ethvert Tilfælde anvendes, hvor den med Lethed kan erholdes. Dersom der er Tvivl om, at Boendeltangen med Fordeel kail anvendes paa Ageren, da er det derimod en afgjort Kjendsgierning, at Klovertangeu (Fucus vesiculosus) er et udmærket Gjodnings- middel. Den indeholder langt mere Sliim og gaaer lettere i For- raadnelse end Bændeltangen. Den kommer i Almindelighed ek for i nogen Mængde paa Sokysten i Odense Amt, dog kunde der i enkelte Aar med Lethed samles en betydelig Deel heraf, naar den udsogtes af den opskyllede blandede Tangmasse, og rigeligt vilde dette betale sig. Den har saaledes viist en oilskeikg Vickniilg, hvor den ved Hofmansgave blev nedploiet aldeles frisk paa lerede Jorder. Et lidet komparativt Forsog, som jeg attstillede i Efteraaret 1839 med at nedgrave frist Berndeltang og frisk Blæretang, faldt ud til stor Fordeel for Blæretangen?) Hr. Petersen paa Dlund har brugt at dække Sandet paa de inddæmmede Strande med et godt Lag Boendeltang. Han har derved dannet et Slags Agerfforpe, og Græssets Vcext er paa disse Steder meget stærkere, end hvor Sandet er uden Skygge eller Dækning.**) I gamle Dage havde Kystbeboerne paa Slettert eir Indtægt af at tilvirke Salt af Tangen. Af bernte Aarsag findes paa Kysten nogle Hobe af saadan udludct Tangaske. Denne har jeg forsøgt anvendt paa Ageren, men uben Virkning. lTedpløiede Planter. Boghvede, anvendt til Nedploinmg i Brakmarken, fmdes el hyppigt i Odense Amt. ') Leg har i Egnen af Anklam sect Kartofler dyrkede i Flyvesand, som var gjadet med denne Tang; ligeledes har jeg i Norge sect den samlet med megen Omhyggelighed til Gjødning, og det er en bekjendt Sag, at Forpagtnings-Afgifterne i England paa Søkysten ere større paa Steder, hvor man kan benytte Blæretangen som Gjødning. *’) I Meklenborg bruger man paa flere Steder ved Dstersøen at strøe et Lag Tang paa Kløveren om Vinteren; den føres atter bort om Foraaret. Man paastaaer at spore god Virkning heraf. Jeg troer at have bemærket, at ogsaa Timothygræsset ynder Overgjødning af frisk Tang.