Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
Stroelse i Svlnegaardene burde den imidlertid i ethvert Tilfælde
anvendes, hvor den med Lethed kan erholdes.
Dersom der er Tvivl om, at Boendeltangen med Fordeel kail
anvendes paa Ageren, da er det derimod en afgjort Kjendsgierning,
at Klovertangeu (Fucus vesiculosus) er et udmærket Gjodnings-
middel. Den indeholder langt mere Sliim og gaaer lettere i For-
raadnelse end Bændeltangen. Den kommer i Almindelighed ek for
i nogen Mængde paa Sokysten i Odense Amt, dog kunde der i
enkelte Aar med Lethed samles en betydelig Deel heraf, naar den
udsogtes af den opskyllede blandede Tangmasse, og rigeligt vilde
dette betale sig. Den har saaledes viist en oilskeikg Vickniilg, hvor
den ved Hofmansgave blev nedploiet aldeles frisk paa lerede Jorder.
Et lidet komparativt Forsog, som jeg attstillede i Efteraaret 1839
med at nedgrave frist Berndeltang og frisk Blæretang, faldt ud til
stor Fordeel for Blæretangen?)
Hr. Petersen paa Dlund har brugt at dække Sandet paa de
inddæmmede Strande med et godt Lag Boendeltang. Han har
derved dannet et Slags Agerfforpe, og Græssets Vcext er paa disse
Steder meget stærkere, end hvor Sandet er uden Skygge eller Dækning.**)
I gamle Dage havde Kystbeboerne paa Slettert eir Indtægt
af at tilvirke Salt af Tangen. Af bernte Aarsag findes paa Kysten
nogle Hobe af saadan udludct Tangaske. Denne har jeg forsøgt
anvendt paa Ageren, men uben Virkning.
lTedpløiede Planter.
Boghvede, anvendt til Nedploinmg i Brakmarken, fmdes el
hyppigt i Odense Amt.
') Leg har i Egnen af Anklam sect Kartofler dyrkede i Flyvesand, som
var gjadet med denne Tang; ligeledes har jeg i Norge sect den samlet
med megen Omhyggelighed til Gjødning, og det er en bekjendt Sag,
at Forpagtnings-Afgifterne i England paa Søkysten ere større paa
Steder, hvor man kan benytte Blæretangen som Gjødning.
*’) I Meklenborg bruger man paa flere Steder ved Dstersøen at strøe
et Lag Tang paa Kløveren om Vinteren; den føres atter bort om
Foraaret. Man paastaaer at spore god Virkning heraf.
Jeg troer at have bemærket, at ogsaa Timothygræsset ynder
Overgjødning af frisk Tang.