Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
175
Hos Hr. Pastor Rirtzou i Viby og Gaardeier Rasmus Ras-
mussen paa Lnndegaard ved Elvedgaard, ligesom paa Hofmansgave,
har denne Gjodningsmaade oftere været anvendt. Den har her
viist den almindelig anerkjendte gode Virkning, der dog ei synes
meget vedholdeitdc. Underligt nok, at denne Gjodningsmaade ek er
mere brugt, da den dog især for sandede Jorder er et herligt
Hjælpemiddel.
Halmgjødning.
?lt fore gammel Halm paa Ageren, og at nedploie denne som
Gjodning, er forsagt af Hr. Hvenegaard paa Selleberg med megen
Virktting.
Dalgas anforcr flere Exempler herpaa. Halmen virker her
sikkert fordeelagtigt ved at dække Jorden; men bedre vilde det dog
maaffee være at anvende den til Strøelse.
Mergel.
Dette Landvæsenets Arcanum bliver nu overalt anseet som
den forste Betingelse for at bringe den hoistmulige Indtægt af
Agerbruget.
Allerede 1808 blev det paalagt den daværende Forpagter paa
Hofmansgave Hovedgaard, aarligen nt paakjore Jorden visse Læs
„Strand-Leer", hvorved forstodes en stærk kalkholdig Leermergel, som
findes langs Kysten. Nogle Aar senere forskrev min Fader Mergel-
gravere fra Provstiet, og vare disse de forste, som bragte Mergelens
Anvendelse i Gang paa Sletten.
Paa Hverrittge blev 1821 begyndt at mergle en heel Mark
aarlkg. Nu er Mergelen saa almindelig ved Hovedgaardene, at
man snart maa tærrke paa at mergle anden Gang, og der findes
kun meget enkelte Gaarde, som endnu ei ere merglede, f. Ex. Dster,
gaard og Frederikssund.
Det er naturligt, at Mergling især har gjort Uuderværker
ved Hovedgaardene og Præstegaardeue, hvis Jorder ved mange Aars
Tiende in natura nodvendig maatte have opdynqet en Masse gammel
Kraft. Paa samme Tid som Merglingen kom ogsaa Rapsdyrkin'ngen
i Brug, og til den maatte Jorden behandles omhyggeligere end for,
hvorved atter Mergelen kunde virke hurtigere. Intet Under er