Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

175 Hos Hr. Pastor Rirtzou i Viby og Gaardeier Rasmus Ras- mussen paa Lnndegaard ved Elvedgaard, ligesom paa Hofmansgave, har denne Gjodningsmaade oftere været anvendt. Den har her viist den almindelig anerkjendte gode Virkning, der dog ei synes meget vedholdeitdc. Underligt nok, at denne Gjodningsmaade ek er mere brugt, da den dog især for sandede Jorder er et herligt Hjælpemiddel. Halmgjødning. ?lt fore gammel Halm paa Ageren, og at nedploie denne som Gjodning, er forsagt af Hr. Hvenegaard paa Selleberg med megen Virktting. Dalgas anforcr flere Exempler herpaa. Halmen virker her sikkert fordeelagtigt ved at dække Jorden; men bedre vilde det dog maaffee være at anvende den til Strøelse. Mergel. Dette Landvæsenets Arcanum bliver nu overalt anseet som den forste Betingelse for at bringe den hoistmulige Indtægt af Agerbruget. Allerede 1808 blev det paalagt den daværende Forpagter paa Hofmansgave Hovedgaard, aarligen nt paakjore Jorden visse Læs „Strand-Leer", hvorved forstodes en stærk kalkholdig Leermergel, som findes langs Kysten. Nogle Aar senere forskrev min Fader Mergel- gravere fra Provstiet, og vare disse de forste, som bragte Mergelens Anvendelse i Gang paa Sletten. Paa Hverrittge blev 1821 begyndt at mergle en heel Mark aarlkg. Nu er Mergelen saa almindelig ved Hovedgaardene, at man snart maa tærrke paa at mergle anden Gang, og der findes kun meget enkelte Gaarde, som endnu ei ere merglede, f. Ex. Dster, gaard og Frederikssund. Det er naturligt, at Mergling især har gjort Uuderværker ved Hovedgaardene og Præstegaardeue, hvis Jorder ved mange Aars Tiende in natura nodvendig maatte have opdynqet en Masse gammel Kraft. Paa samme Tid som Merglingen kom ogsaa Rapsdyrkin'ngen i Brug, og til den maatte Jorden behandles omhyggeligere end for, hvorved atter Mergelen kunde virke hurtigere. Intet Under er