Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 176 derfor de betydelige Fremskridt, Agerdyrkningen har gjort siden Merg- lingeits Indførelse. Blandt Venderne troer jeg Frederiksgave Gods gjorde Ve- gyndelsen hermed, opmuntrede af den dristige Forpagter Hildebrandt, der gjorde sig en Fornoielse af, at formaae de flinkeste Bonder til at bryde Ise«. Det har forheil været omtalt, at Bønderne i dentte Egn ofte mergle et heelt Læg om Aaret; det er især ben store Jnd- tcegt af Rapsen, der har opmuntret dem og sat dem istand til at fortsætte Merglingm med Kraft. Enkelte Bottder i bønne Egn begynde allerede at mergle anden Gang; men det er uvist, om dette er tjenligt for Jorderne i bøn ne Egn, der maae bære flere Scede- afgroder uden at faae mere Gjodning e:id forhen. Saasnart man kommer fra Frederiksgave Gods, bliver Merg- lingen hos Bonden mittdre almindelig, stjondt man i Baag Herred i det Hele taget er videst fremme i denne Grundforbedring, da man næsten i hvert Sogn træffer Mange, der ere i Gang hermed. I Skydeberg og Orte Pastorat sindes, ligesom ved Assens, mange Bonder, der mergle med Kraft, og lade Mergelen paa enkelte Steder endog ligge et heelt Aar udsat for Luftens Paavirkning. Det er imidlertid at beklage, at den valgte Sædskifte efter Mergelen ogsaa her er altfor udtærende, da man, som det forhen er nævnt, tager 2 a 3 Gange Byg efter hinanden, hvor der er merglet. Bonden tænker her ei paa det gamle Ordsprog, at „hvem der vil have det Sidste i Kruset, faaer Langet paa Næsen." I Vends Herred træffes Mergelen meest anvendt i den ostlige Deel, især i Humle-Egnen. Derimod er dm mindst brugelig hos Hoveribonden ved Bedelsborg og paa de udmærkede horder i sognene omkring Middelfart. I Odense Herred, hvor Alt er Selveiendom, drives Merglingen stærkt; f. Ex. er der i Broendekilde Sogn meget Faa, som ikke mergle. Man antager her, at Kornafgrøden er sordobblet, siden man begyndte hermed. I de nærmeste Sogne omkring Odense bruge Beriderne ingen Mergel; men de sige, at de mergle med Gjodning fra Byen, som