Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

177 I Bjerge og Aasum Herreder ere Jorderne i og for sig saa gode, at Bottden i Almittdelighed hidtil et har behovet at mergle. Paa Hittdsholm klagede Bottderne paa Schelettborg Gods meget, at de tildeels formedelst det meget strenge Hoveri ei kunde begynde at mergle, eller at dyrke deres Jord, som de ønskede; det Samme er Tilfældet paa Sletten, hvor Hoveriet paa de sluttede Gedser ei tillader nogen hurtig Fremgang i Bondens Agerbrug. I denne Egn er Merglingen derfor kun sjelden anvendt af Bonden; derimod er man i Skouby Herred, med Undtagelse af Dallunds Gods, mere fremme i denne Forbedring. Huusmæudene komme nu ogsaa med, og i enkelte Sogne seer man en glædelig Virksomhed hos disse i denne Retning, saa at de ei spare Arbeide eller Bekostnittg paa at vække Kræfter i deres Jordlod ved Merglingen; det er især i Midten af Fyen, at jeg traf denne Vindflibelighed, navnlig i Dissenberg, Tommerup, Viggerslev, Bcflinge og Særslev Sogne, hvor mange Huusmænd opkaste Mergelen om Efteraaret, og lade den ligge dækket, indtil de om Vinteren, deels ved leiede Vogne, deels ved Trillebore, kunne fore den paa Lodden. I Norreaaby Sogn mergle især mange af de smaa Parcellister. Saaledes har Morten Christenseil Margaard med Hjulbor merglet omtrent det Halve af hans 5 Tdr. Land store Lod; ligeledes Christen Fisker sammested, der har en meget ftorre Lod. Af forskjellige Mergelarter traf jeg i Amtet: 1. Det ved Strandkanten omtalte stærke Blaaleer, som er meget kalkholdigt, hvilket det skylder den Mængde Koral-Stykker, som opfylder det. 2. Den almindelige Bakkemergel, der forekommer overalt, og som især mod Kysten har en bolgeformig toppet Overflade, der er begrændset fra det overste Iordsmott af et Lag jern- holdigt Leer. 3. I mange Bakker en Gruusmergel, blandet med udvaskede Koral- stykker, f. Ex. ved Marslev, Lavindsgaard, Otterup, Bederslev og mange andre Steder. 12